Bind 18 - Rosekamp

Puggaard, Hans. 623
paa sit Kontor, og kun ad meget bugtede Veje naaede han sit
Maal.
Der var i den unge P. en ubændig Trang til at arbejde sig fremad
og opad. Han tog Landmaalereksamen og opnaaede Ansættelse
som Kopist i Frederiksværks Administrations Hovedkontor. Samtidig
begyndte han ivrigt at handle. Paa sine Rejser mellem Frederiksværk
og Kbh. paatog han sig smaa Kommissioner, og langsomt
gik det fremad. Da Værkets Chef, Oberst Tscherning, 1812 drog
til Sverige, officielt for at se paa Jernværker, men i Virkeligheden
for at spionere, tog han P. med som Sekretær, og denne benyttede
sig af denne enestaaende Lejlighed til i Sverige at forsyne sig med
engelske Varer, der paa Grund af Fastlandsspærringen ikke kunde
faas i Danmark. 1813 tog han Borgerskab i Kbh. som Grosserer,
og der følger nu en Række urolige Aar, hvor Grunden lægges til
Firmaets store Blomstring. Ustandselig var han paa Rejser, i Sverige,
langs Østersøens Kyst, i Hamburg og i England. Paa et Tidspunkt,
hvor Oplysninger om Priser og Markeder kun langsomt
spredte sig, krævedes der af Købmanden, at han selv var paa
Pletten, naar en fordelagtig Handel kunde afsluttes, og at han
hurtigt og dristigt kunde tage sin Beslutning. P. handlede først
og fremmest med Korn, som han købte i Østersølandene og solgte
til England, men desuden drev han Handel med Tømmer, Sild
og Vin.
P.s Ægteskab 1816 med en Datter af Købmand Hage i
Stege blev en afgørende Begivenhed i Firmaets Historie. Allerede
tidligere havde P. haft Forbindelse med denne Familie,
men nu blev Samarbejdet endnu mere intimt og til største Fordel
for begge Familier. P. traadte hjælpende til, da Svogeren Alfred
Hage (s. d.) kom i Vanskeligheder, og i klar Bevidsthed om dennes
fremragende Købmandsegenskaber satte P. ham som Bestyrer af
Forretningens Filial i Nakskov. I Løbet af meget kort Tid blomstrede
Virksomheden op, og en meget væsentlig Del af Lollands
Kornudførsel gik gennem denne Forretning. Samarbejdet mellem
de to Svogre forløb ikke uden Rivninger, og for at gøre en Ende
paa disse foreslog P., at de skulde gaa i Kompagni med hinanden.
For Handelshuset var denne intime Alliance af den allerstørste
Betydning, idet Huset i Løbet af ganske faa Aar hævdede sin Plads
som et af de største og mest grundmurede Handelsfirmaer. Den
vigtigste Handelsvare var stadig Korn, og Firmaet kom ved flere
Lejligheder ud for stærke offentlige Angreb for en for hensynsløs
Udnyttelse af Markedet til egen Fordel. Paa den anden Side kan