Bind 18 - Rosekamp

Pedersen, Chrisliern. 11
Derefter fulgte Udgaven af Saxo. Det synes utvivlsomt, at C. P.
har haft Teksten i trykfærdig Stand, da Roskildebispen Lauge Urne
i Maj 1512 skrev ham til om Udgivelse; han ønskede imidlertid
ogsaa Statsmagtens Sanktion, og den fik han af Christian IL,
muligvis i Juli 1513, da Ærkebiskop Erik Valkendorf, der nævnes
i Forbindelse med Bemyndigelsen, var kommet ned fra Trondhjem
i Anledning af Tronbestigelsen. Trykt hos Jodocus Badius Ascensius,
C. P.s personlige Ven, forlod Værket i Marts 1514 Pressen i
stateligt Udstyr, med det danske Rigsvaaben og et Idealbillede af
Danmarks Konge i Spidsen for sin Krigshær paa Titelbladet, og i
Dedikationen til Lauge Urne, formet som Svar paa Henvendelsen
to Aar forud, meddelte C. P., hvorledes det først ved Bistand af
Ærkebiskop Birger Gunnersen i Lund var lykkedes at skaffe Tekstgrundlaget
til Veje. Værket vakte stor Opsigt; Erasmus af Rotterdam
priste Saxos Stilkunst, og det 16. Aarh. igennem blev det en
Boghandlerspekulation at oplægge Bogen paa ny. Men Betydningen
af C. P.s Saxoudgave rækker langt ud over dens egen Tid. Skæbnen
har villet, at den er eneste Tekstkilde for vor største Middelalderhistoriker;
paa Brudstykker nær er alle Saxohaandskrifter senere
forsvundne.
Sit danske Forfatterskab indledede C. P. i Juni 1514 med »Vor
Frue Tider«, en Samling af Bønner Kong Christian »til ydmyg
Tjeneste« oversatte »paa ret Danske«, at hver Mand skulde forstaa
dem; tre Uger efter Tidebogen, der 1517 udkom igen i Leipzig,
fulgte »Om at høre Messe«, en Forklaring for Lægfolk om den hellige
Messes og dens enkelte Deles Betydning, og i Febr. 1515 en Samling
Prædikener over Aarets Evangelier og Epistler med Eksempler (»Jærtegn«)
fra Dagliglivet eller Legendelitteraturen, det største Værk,
som indtil da var trykt i det danske Sprog. Bogen, der almindeligt
gaar under Navnet »Jærtegnspostillen«, og som 1518 optryktes i
Leipzig, har latinske Forbilleder til Grundlag og er for deres Skyld,
som ikke forstaar Latin og maaske heller ikke tit faar Prædiken
at høre, blevet til ud fra den Tankegang, at Guds Ord, naar det
ellers rigtigt udtydes, ikke er helligere paa et Sprog end paa et
andet; havde nogen af Apostlene skrevet »Evangelia til Danmarks
Rige, da havde han dem visselig skrevet paa ret Danske, saa at
alle det forstaandet havde, thi hvert Menneske bør at kunne
dem paa sit eget Maal, mens ingen kan blive salig uden dem og
den hellige Tro«. Det blev den danske Linie, C. P. fulgte i sit
senere Forfatterskab; den latinske Side sluttede han af for bestandig
i Marts 1515 med Udgaven af Peder Laale, hvis udførlige Kommentar
i humanistisk Aand dadler forekommende »Barbarismer«