Bind 18 - Rosekamp

Paulli, H. S. 29
P.s Forældre boede en Tid lang i Hus med Det kgl. Teaters
Kapelmester Claus Schall, og det var denne, der først blev klar
over P.s Anlæg for Musik, gav ham Undervisning paa Violin og
allerede som tolvaarig skaffede ham ind som Elev i Det kgl. Kapel.
1828 fik P. fast Ansættelse og blev snart efter Hjælperepetitør ved
Balletten. Samtidig modtog han videre Undervisning paa Violin
hos Wexschall, men gik aldrig for Alvor ind paa dennes Tanke
om at træde ind i Solisternes Række. Kun sjældent, og aldrig med
synderlig Begejstring, traadte P. offentligt frem som Koncertsolist.
Saa meget desto hellere hengav han sig til Dyrkelsen af Kammermusik
og var til op i sin høje Alderdom en højt paaskønnet Kvartetbratsch.
1839—4 1 opnaaede P. at foretage en Studierejse til Udlandet
(Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, England), og da han kom
hjem, ventede der ham 1842 Udnævnelse til Balletrepetitør, den
Stilling, hvori han saa længe havde fungeret, og hvortil hans hele
Musikalitet, der navnlig havde sin Force i det rytmiske, i saa udpræget
Grad gjorde ham skikket. 1849 blev han tillige Koncertmester
og kom i disse to Egenskaber efter Teatrets Regler til at
dirigere næsten alle Forestillinger ud over de egentlige Operaer,
som Jos. Glaser ledede. Efter dennes Død 1861 overtog P. midlertidig
ogsaa Operaerne, medens Teaterdirektionen forhandlede med
N. W. Gade. Da Gade efter faa Maaneders Virksomhed i Efter -
aaret 1863 frasagde sig Stillingen, var P. selvskreven til Kapelmesterposten
og var til Udgangen af Sæsonen 1882—83 Teatrets
øverste musikalske Myndighed. Fra alle Sider er P.s ualmindelige
menneskelige Egenskaber blevet fremhævet. De supplerede hans
kunstneriske paa en Maade, der blev af Betydning for en Overgangstid
i dansk Teater, selv om hans elskværdige Grundindstilling
i nogen Grad udsatte ham for Diktat fra Direktionen. Vigtige
Begivenheder i P.s Dirigenttid var Indførelsen af Wagner paa den
danske Operascene, 1870 førte han »Lohengrin« frem, 1872 »Mestersangerne«,
1875 »Tannhåuser«. Ogsaa Gounods »Faust« og Værker af
Verdi faldt det i hans Lod at indstudere. — Trods sit omfattende
Arbejde ved Teatret var P. med i adskillige andre Musikforetagender,
1865—70 var han Dirigent i Musikforeningen, som han fra
dens tidligste Dage havde staaet meget nær, 1872—77 i Cæciliaforeningen
i Tiden mellem Henrik og Fr. Rung. For Musikkonservatoriet
var han fra Stiftelsen 1866 Direktør sammen med Hartmann
og Gade og underviste i Ensemble- og Orkesterspil til 1891,
for Kammermusikforeningen var han Formand fra dens Begyndelse
1868 til sin Død, han dirigerede Operakorets Paaskekoncerter,
var Lærer ved Blindeinstituttet og deltog som nævnt livligt i Kam-