Bind 18 - Rosekamp

Petrus David de Scotia. 291
»Orator« ved en Legation til Rusland, og han optraadte samtidig
som Lærer i Latin for Tsarens Sendebud Gregorius Isthoma.
E. C. Werlauff: Kbh.s Universitet, fra dets Stiftelse af Kong Christian den
Første indtil Reformationen, 1850, S. 60 f. H. F. Rørdam: Kbh.s Kirker og
Klostere i Middelalderen, 1859—63, S. 52, 173, 231. Samme: Monumenta
historiæ Danicæ, I, 1873, S. 39 f. Kirkehist. Saml., 5. Rk., III, 1905—07,
S. 6, 11. Publikationen der Gesellschaft fur rheinische Geschichtskunde, VIII,
1, 2. Aufl., 1928 (under 1476). Simon Herberstein: Rerum Moscoviticarum
commentary, 1571, S. 117. D. ~ ,
' Bjørn Kornerup.
Petrus Philomena de Dacia (Peder Nattergal), ca. 1300, Matematiker
og Astronom.
Et Pavebrev af 4. Juli 1303 vedrørende en dansk gejstlig, der
studerede Kirkeret ved Kurien, er stilet til Bispen af Ribe, Prioren
ved St. Knuds Kirke i Odense og Petrus Philomena, Kannik i
Roskilde. Denne Kannik, der maa have været af nogen Anseelse,
nævnes ellers ikke i vore Kilder, men han er utvivlsomt identisk
med den Magister Petrus de Dacia, der forekommer i talrige Manuskripter
rundt om i Europa som Forfatter til astronomiske Skrifter,
og som adskillige Gange kaldes Petrus Philomena de Dacia (paa
Fransk: Rosignol) og i et enkelt Haandskrift betegnes som Roskildekannik.
Hans Arbejder findes i Manuskripter fra Slutningen af
13. Aarh., 14. og 15. Aarh. og er i et Par Tilfælde tidsfæstede til
1290'erne. I et ret sent Manuskript karakteriseres han som »bonus
compotista in villa Parisiensi« og har vel været Lærer i det artistiske
Fakultet. Han har ogsaa været i Italien, hvis han er den Petrus
Dacus, hvem Dominikaneren Herman af Minden takker for Gaver
sendt fra Bologna og lovpriser for hans Kundskaber i Astronomi
og Matematik. — Samtidige med P. de D. var Martinus de Dacia og
Johannes de Dacia, hvis sprogvidenskabelige og filosofiske Arbejder
findes i adskillige europæiske Biblioteker.
At bedømme Betydningen af P. de D.s videnskabelige Produktion
vanskeliggøres dels derved, at meget af den endnu kun findes i
Manuskripter spredt over Europa, dels derved, at de Forfatterangivelser,
som findes i Manuskripterne, undertiden er upaalidelige.
Vi omtaler her kun de Arbejder, hvis Forbindelse med P.
de D. er hævet over enhver Tvivl. Hans Kommentar til Sacroboscos
»Algorismus vulgaris«, udgivet 1898 af Maximilianus Curtze,
har antagelig ligget til Grund for hans Lærervirksomhed i Paris.
Om han end ikke har været nogen banebrydende Matematiker,
viser han sig dog i denne Kommentar baade som en kundskabsrig
og selvstændig Kender af sin Tids Regnekunst og som en god
Pædagog, som ved sine Regneeksempler giver Liv og Forstaaelse