Bind 18 - Rosekamp

Petersen, Carsten. 187
i den Tonnesen'ske Indre Mission hans kirkelige Stade, men personligt
skylder han aabenbart Søren Kierkegaard mest. I dennes
Spor øvede han sin præstelige Gerning og udfoldede han sin efterhaanden
ret omfattende litterære Produktion, der forbinder værdifuld
historisk Syssel vedrørende Sønderjyllands Fortid med en poetisk
afstemt kristen Livsbekendelse. Han har bl. a. udgivet »Mit Land«
(1919), »Peder J. Wandal, et Præsteliv i det 17. Aarh.« (1924),
»Slesvigske Præster, et Udsnit af Præstestandens Historie« (1938)
og »Slesvigske Kirker« (19398".). — R. 1924- Jens Holdt.
Petersen, Charles Otto, f. 1877, Fagforeningsmand, Politiker.
F. 16. Dec. 1877 i Kbh. (Helligg.). Forældre: Filehuggermester
Anders Anthon P. (1829—89) og Ida Adelaide Wandrup (1843—
1914). Ugift.
Efter nogle Læreaar ved Handelen kom P. 1899 til Statsbanerne
som Stationskarl ved Kbh.s Godsbanegaard. I Tidens Løb er han
avanceret til Overportør (1913) og Ekspedient (1935), men han
har staaet uden for aktiv Tjeneste siden 1919 for helt at kunne
hellige sig Organisationsarbejdet. Statsbanernes Arbejdere var sidst
i 90'erne begyndt at organisere sig og havde 1899 stiftet Dansk
Jernbaneforbund, som de første Aar mødte megen Modstand hos
Banernes højeste Myndigheder. P. blev 1902 Medlem af Forbundets
Hovedbestyrelse, var dets Viceforretningsfører 1907—12 og
1913—14 og blev 1914 Formand, en Stilling, han efter eget Ønske
fratraadte med Udgangen af 1938 efter at have beklædt den i
25 Aar. I Krigsaarene, da Misforholdet mellem Priser og Lønninger
blev grellere Maaned for Maaned, var det P., som paa
Dansk Jernbaneforbunds Vegne, men tillige som Talsmand for hele
Tjenestemandsstanden, var den ledende i de langstrakte Forhandlinger
om Dyrtidstillæg og Lønforbedringer, som der først kom
rigtigt Skub i, efter at Jernbanemændene 1917 havde ført en samlet
Pladsopsigelse i Marken som Argument. Af den store Lønningskommission
af 1917 var P. et fremtrædende Medlem, der i ikke
ringe Grad var med at præge Resultatet, Tjenestemandsloven af
1919. Han fik ogsaa Sæde i Statens Lønningsraad fra dets Oprettelse
s. A. Ud fra den Betragtning, at Tjenestemændene baade
fagligt og politisk har Interesser fælles med andre Arbejdere, foranledigede
han, at Forbundet 1918 indmeldte sig i De samvirkende
Fagforbund, og han har heller ikke ladet nogen Tvivl bestaa om,
at Forbundet sluttede op om Socialdemokratiets Politik. Da Fagbevægelsens
Hovedledelse under Paaskebegivenhederne 1920 erklærede
Generalstrejke, gik Jernbanemændene uden Vaklen med de