Bind 18 - Rosekamp

88 Pedersen, Holger.
Sigende blev af afgørende Betydning for hans videnskabelige Udvikling.
Efter endt Eksamen tænkte han en Tid paa at fortsætte
de klassiske Studier, men Interessen for Sprogvidenskaben vandt
snart Overhaand. Allerede 1893 fremkom hans første Arbejder i
forskellige tyske Tidsskrifter. Forinden havde han begivet sig paa
en Udenlandsrejse, der kom til at vare fra Marts 1892 til Sommeren
1896. Han besøgte først Universitetet i Leipzig, der paa
den Tid blandt sine Lærere talte en hel Række fremragende Sprogforskere.
Under Opholdet her skrev han den vigtige Afhandling
»Das indogermanische s im Slavischen«, trykt 1895 ' »Indogermani
sche Forschungen«. Rejsen gik videre til Grækenland og Albanien.
Frugten heraf var hans »Albanesische Texte mit Glossar« (udgivet i
det sachsiske Videnskabernes Selskabs Afhandlinger, Hist.-phil. Cl.,
XV, 1895), der sammen med forskellige mindre Afhandlinger om
Albanesisk bragte ham frem i første Række af dette Sprogs Kendere.
Derefter fulgte et Studieophold i Berlin, og efter et Par Maaneders
Ophold i Moskva, hvor han tilegnede sig praktisk Færdighed i
Russisk, drog han til Universitetet i Greifswald, hvor den fremragende
Keltolog Zimmer virkede. Studiet af Keltisk førte ham
endelig til Irland, hvor han tilbragte fem Maaneder paa Arran-
Øerne med Studier i levende Irsk. Efter sin Hjemkomst udarbejdede
han Afhandlingen »Aspirationen i Irsk«, hvormed han 1897
vandt Doktorgraden og samtidigt traadte ind i Rækken af førende
Keltologer. Han virkede derefter et Par Aar som Privatdocent og
opnaaede 1900 Ansættelse ved Universitetet som Docent i sammenlignende
Sprogvidenskab og slavisk Filologi, en Stilling, der 1903
omdannedes til et ekstraordinært Professorat. 1914 afløste han
Vilh. Thomsen som ordinær Professor i sammenlignende Sprogvidenskab
og beklædte denne Post til 1937. Dette er de ydre
Rammer om en ualmindeligt alsidig og dybtgaaende Virksomhed
i Sprogforskningens Tjeneste. Hans første Arbejde var »r-n-ståmme.
Studien iiber den stammwechsel in der declination der idg. nomina«
(Zeitschr. fur vergleich. Sprachforschung, XXXII, 1893).
Hertil slutter sig en lang Række større og mindre Afhandlinger
vedrørende indoeuropæisk Sproghistorie, bl. a. »Das Pråsensinfix n«
(Indogermanische Forschungen, II, s. A.), »Wie viel laute gab
es im Indogermanischen ?« (Zeitschr. f. vgl. Sprachf., XXXVI,
1900), »Zur lehre von den aktionsarten« (sst., XXXVII, 1904),
»Zur akzentlehre« (sst., XXXIX, 1906), »Neues und nachtrågliches«
(sst., XL, 1907), »Die idg.-semitische Hypothese und die
idg. Lautlehre« (Indogermanische Forschungen, XXII, 1907—08),
»Le groupement des dialectes indo-européens« (Videnskabernes Sel-