Bind 18 - Rosekamp

562 Povlsen, Hans.
et satirisk Provinsbybillede og skildrer i Hovedpersonen baade med
Hjerte og Lune en Kvindes Betagelse af en fidusagtig Maler, hendes
Fald og Oprejsning i Kærligheden til Barnet og Kaldet som Moder.
Hovedbestanddelen af Digtene udgøres af himmerlandske Naturdigte
(»Vort gamle Nibe«, »Ræbild«, »Midt i Verdens Dal« og »Ved
Grysted«) og Dialektdigte, der skildrer Egnens Folk. I en
Gruppe Tankedigte møder man det idealistisk-kommunistiske »Mit
og Dit« og personlige Bekendelser som »Under Vinterhimlen« og
»Hjertet nært —«, der giver hans menneskelige og kunstneriske
Løsen: »Smaat er det Store, og stort er det Smaa, som er Hjertet
nært«. I »Himlens Fugle har Reder« (1936), hans hidtil sidste
Roman, har han i Kontakt med moderne psykologiske Strømninger
givet den latente Freudianisme i Ungdomsromanen en skarpere,
mere programmæssig Drejning i Skildringen af Drengen Erik, gennem
hvis kompleks-hemmede Sind Romanens Begivenheder og
Personer tegner sig i forvredne Spejlinger. Han har oversat
H. v. Kleists »Michael Kohlhaas« (1933). — Tegning af Lars
Nielsen.
Selvbiografisk i Den nye Litteratur, IV, 1927, S. 203f. — Martin Andersen
Nexø i Begleitworte til Julie Pandum, 1928. K. K. Nicolaisen i Folkeskolen,
XLVII, 1930.. S. 76—79. Cai M. Woel: Troubadourer, II, 1934, S. 74—
82. Einar Thomsen i Tilskueren, LUI, 1936, II, S. 268 ff. Julius Bomholt i
Social-Demokraten 4. Dec. 1936. Thomas Olesen-Løkken i Politiken 1. Sept.
s. A. Hagmund Hansen i Rød Ungdom, s. A., S. 108. .
Oluf Friis.
Povlsen, Karl Kristian Ludvig, 1851—1918, Præst. F. 13. Jan.
1851 i Randers, d. 15. Maj 1918 i Ryslinge, begr. sst. Broder til
Alfred P. (s. d.). Gift 27. Dec. 1878 i Randers med Severine Marie
Kirstine Jacobsen, f. 14. Okt. 1853 i Randers, d. 3. April 1937 i
Ryslinge, D. af Købmand Steen Daniel J. (1817—63) og Ane Severine
Kirstine Møller (1826—1905).
Da P., den ældste af fem Søskende, kun var ni Aar, døde hans
Moder, og dette kom til at sætte sit Mærke baade paa Faderen og
Hjemmet. I Skolen fik kun Lærerne i Historie og Dansk Betydning
for P.s Udvikling. Hverken han selv eller andre fandt ham
egnet til at holdes til Bogen, og han kom efter Præliminæreksamen
paa et Kontor; men Arbejdet der kunde paa ingen Maade tilfredsstille
ham. I sin Nød betroede han sig til en Ven, der just skulde
til at være Student, Morten Pontoppidan. Denne fik sin Fader til
at gribe ind, og P. blev Student 1869 fra Randers, hvorefter han
tog fat paa det teologiske Studium. Det var især Professorerne
Brøchner, Rasmus Nielsen og H. N. Clausen, der optog ham, men