Bind 18 - Rosekamp

PogwiscL Ditlev. 443
Paven ved Provision en Kardinal Johannes til hans Eftermand,
men i Stiftet selv vilde man ikke godkende denne Afgørelse; Kapitlet
valgte 20. Dec. 1499 D. P. til Biskop, og Landsherrerne, Kong Hans
og Hertug Frederik, stillede sig paa Kapitlets Side over for Udlændingen.
Denne sidste kom, saa vidt vides, aldrig i virkelig Besiddelse
af sit Bispedømme, men det var først efter langvarige Forhandlinger,
at han gik ind paa at trække sig tilbage mod Løfte om en
aarlig Udbetaling af 300 Dukater af Stiftet; D. P. anerkendtes derpaa
af Paven 1502. Den nye Biskop maatte betale en betydelig
Sum ogsaa til Paven for sin Stadfæstelse, og vel paalagde Julius II.
alle Stiftets Præster en Skat til ham af et halvt Aars Indtægter, for
at han kunde bringe sit Pengevæsen paa Fode, men han efterlod
dog ved sin Død Bispesædet i en ikke lidet forgældet Tilstand.
Han havde 1502 overværet Hertug Frederiks Bryllup i Stendal
med Anna af Brandenburg og n. A. været en af Forloverne ved
det Forlig, som under Kardinal Raimunds Mægling sluttedes
mellem Kong Hans og Liibeckerne.
GI. kgl. Saml., Fol., 1047, Bl. 181 ff. (jfr. J. A. Cypraeus, Ann. Episcop.
Slesvic, 1634, S. 399 ff.). Voss' Excerpter i Rigsark. Danmarks Adels
Aarbog, XLVIII, ,93., II, S. 2o. ^ . ^ Christensm
Pogwisch, Henning, ca. 1418—82, til Farve, kgl. Raad. F. ca.
1418, d. 4. Febr. 1482 i Gustrow, begr. sst. Forældre: Benedict P.
(s. d.) og Hustru. Var 1467 gift med Margrete, muligvis en Datter
af Markvard Rantzau til Neverstorf.
H. P. nævnes tidligst 1454. Inden Hertug Adolfs Død 1459 fik
han Tønder Slot i Pant. 1465 nævnes han blandt Christian I.s
Raader; større politisk Indflydelse øvede han dog næppe før ved
Tiaarets Slutning, da han uden Tvivl var en af Hovedmændene
for Oppositionen mod Kongens Broder Gerhard saavel som ved
Afslutningen af Adelsforbundet i Kiel 1469 og Segebergkonkordaterne
n. A.; umiddelbart før disse opnaaede han som Kautionist
for Christian I. paa særdeles gunstige Vilkaar ny Panteforlening
paa Tønder Slot med Størsteparten af det nuværende Amt samt
Sild og Før for 28 000 Mark lybsk. I den følgende Tid kulminerede
hans Magt; han var en Hovedstøtte for den Finanspolitik, der
knytter sig til Albert Krummediges Navn. Et nyt politisk Skifte
medførte hans Fald. 1479 traadte Krummedige tilbage, hvorefter
begge Hertugdømmer pantsattes til Dronning Dorothea. Denne
Nyordning mindede meget om Gerhards Statholderskab og vakte
en lignende Modstand, for hvilken H. P. sandsynligvis har været
Talsmand. I sit Lensstyre havde han imidlertid et saarbart Punkt;