Bind 18 - Rosekamp

424
Plum, Harald.
gende Aar — navnlig i Perioden 1916—19 — med Støtte af Landmandsbanken
og dennes Direktør Emil Gliickstadt, der sad i United
Export Co.s Bestyrelse, startede eller erhvervede Aktieinteresser i,
dels her hjemme, dels i en lang Række Lande Jorden over. 1916
startede P. Det Transatlantiske Kompagni, der skulde virke som et
»holding company« og i sig samle først og fremmest den finansielle
Kontrol over alle de tilknyttede Selskaber tilsammen udgørende
Transatlantisk Kompagni Koncern. Ved Hjælp af meget diskutable
Regnskabsmanipulationer, som P. i en Række Tilfælde benyttede
paa afgørende Omraader, og som bragtes i Anvendelse allerede
i United Export Co.s første Leveaar, skabtes formel Basis for
Regnskabsafslutninger, der udviste passende Overskud med Udbyttedeklarationer,
som atter dannede Basis for Start af nye Selskaber
og nye Kapitaludvidelser. Til Trods for hele Koncernens
overordentlig løse Opbygning og den Dilettantisme, der paa vigtige
Omraader prægede Dispositioner og Medarbejderstaben inden for
Koncernen, lykkedes det P. i Løbet af Krigen og de første Efter -
krigsaar at opnaa Engagementer til Koncernen hos Landmandsbanken
for op imod 200 Mill. Kr., et fuldkommen urimeligt Engagement,
dels paa Grund af dets uhyre Størrelse i Forhold til Landmandsbankens
Virkemidler, dels og navnlig fordi det var saa planløst
og lidet forretningsmæssigt bygget op. Likvidationen 1922 og
følgende Aar afdækkede da ogsaa saa kolossale Tab, at Koncernens
Aktionærer saavel som Landmandsbanken praktisk taget tabte hele
deres Tilgodehavende. At Konjunkturomslaget paa Verdensmarkedet
1920—21 og Bolshevikkernes Konfiskation af Koncernens
russiske Interesser medvirkede til og fremskyndede dette Resultat,
er uden for enhver Tvivl, men ogsaa uden disse to Omstændigheder
vilde et Sammenbrud naturnødvendigt være kommet. P. fratraadte
Ledelsen af Transatlantisk Kompagni 1922, men fortsatte
som Direktør i The Crown Butter Export Co., hvilken Virksomhed
han hele Tiden havde holdt uden for enhver Forbindelse med og
Forpligtelse over for Det Transatlantiske Kompagni. Den ved
Landmandsbankens Sammenbrud i Sept. 1922 nedsatte Kommission
undersøgte ogsaa Forholdene inden for Det Transatlantiske
Ko., og ved Østre Landsrets Dom af 10. Nov. 1923 kendtes P.
skyldig i Overtrædelse af Aktieselskabslovens § 55 (urigtig Regnskabsaflæggelse)
og idømtes herfor en Bøde paa 4000 Kr. Efter
Koncernens totale Sammenbrud kunde P. selvsagt ikke paaregne
mere Støtte fra Landmandsbanken, men P., der havde en vis
bestikkende og rolig Forhandlingsform, opnaaede at knytte Forretningsforbindelse
bl. a. med Folkebanken for Kbh. og Frbg., hvor