Bind 18 - Rosekamp

200 Petersen, Emil.
fede ham Videnskabernes Selskabs Sølvmedaille (1894), er offentliggjorte
i Videnskabernes Selskabs Skrifter og i »Zeitschrift fur
physikalische Chemie«. 1900 blev han Medlem af Videnskabernes
Selskab. De sidste Aar var hans Arbejdskraft nedsat af en snigende
og uhelbredelig Sygdom, der efterhaanden angreb og ødelagde hans
Nervesystem.
Univ. Progr. Nov. 1889, S. 178 ff. Ingeniøren, XVI, 1907, S. 199.
S.M.Jørgensen (StigVeibel*).
Petersen, Esben, se Esben-Petersen.
Petersen, Eugen, 1840—1930, Politidirektør. F. 11. April 1840
i Holstebro, d. 18. Dec. 1930 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre:
By- og Herredsfoged i Holstebro, senere Birkedommer i Kbh.s
Amts søndre Birk, Folketingsmand, Etatsraad Carl Nicolai P.
(1802—76) og Augusta Alexandrine Flensborg (1816—1902).
Gift 9. Sept. 1881 i Ledøje med Claudia Caroline Cathrine Hansen,
f. 6. Juli 1848 i Kbh. (Holmens), d. 1. Okt. 1915 sst., D. af
Skibspræst paa Vartpenge, senere Provst Aleth H. (s. d.) og Hustru.
P. blev Student 1858 fra det v. Westenske Institut, cand. jur.
1864. S. A. blev han Fuldmægtig ved Kbh.s Amts søndre Birk
og 1869 tillige Assistent i Justitsministeriet, hvor han forblev i otte
Aar. 1872 overgik han som Fuldmægtig fra Søndre Birk til Nordre
Birk. 1877 indtraadte han i Kbh.s Politi. Han blev konstitueret i
det nu nedlagte Embede som Vicepolitidirektør og først fast ansat
som saadan 1886. 1887—1917 var han derefter Politidirektør, en
Funktionstid, der i Længde kun har et Sidestykke i Bræstrups, og
som politisk strakte sig fra Estrup over Systemskiftet til det andet
Ministerium Zahle. Det taler i høj Grad til P.s Ros, at han trods
alle Omskiftelser var Situationen fuldt ud voksen. Vel havde
han overtaget et velordnet Korps efter Crone, men Udviklingen
begyndte at tage Fart, baade befolkningsmæssigt og socialt, og hertil
kom straks særlige politimæssige Opgaver, f. Eks. Udstillingen
1888; ogsaa de mange udenlandske Fyrstebesøg kunde give Politiet
et og andet at tænke paa efter Attentatet paa Estrup 1885. Der
krævedes derfor en betydelig Indsats fra Politidirektørens Side for
stadig at forbedre Styrkens Præstationer, forøge den talmæssigt og
højne dens Stade, ogsaa ved Lønforbedringer. Alt dette laa den
paa een Gang rolige, myndige, humane og højt op i Aarene meget
arbejdsdygtige P. saa stærkt paa Sinde, at der ikke er Tvivl om, at han
overgav sin Efterfølger Th. Dybdal et langt mere effektivt Korps end
det, han selv havde modtaget. I det hele kan det siges, at P.-Perioden,
hvorfra den politimæssige Udnyttelse af Fingeraftrykket og Opret-