Bind 18 - Rosekamp

Poulsen, Olaf. 541
Karker i »Hakon Jarl« (1898), en af hans meget faa Oehlenschlåger-
Roller, der blev et Stykke »Stenbilledkomik« (Vilh. Andersen).
Den brede Vælde, som skaber Uhygge, prægede ogsaa hans mægtigste
Skikkelse fra de senere Aar, den internationale Forretningsmand
Isidore Lechat i »Forretning er Forretning« (1904), til hvilken
han hentede Træk fra Grosserer Francis Zachariae, og som han
fremstillede med en brutal Kraft, der langt overgik de Féraudys
mere verdensmandsprægede Gengivelse af Rollen paa Théåtre-
Frangais. P. indrømmede gerne, at W. Bloch under Indstuderingen,
som ofte før, havde befrugtet hans Fantasi. I alt spillede
han 31 o Roller og deraf mange i gammel smilende Komediemanér
uden dybere Karakteristik. Typisk for denne Facon var hans
næstsidste Opgave, Teaterdirektøren i »Foraar og Efteraar«, medens
Ordene i hans sidste Rolle, Mammon i »Det gamle Spil om
Enhver« (1914), blev udmejslet med Klarhed og Vægt.
Fra Aarhundredskiftet, da Sygdom havde tvunget Broderen bort,
stod P. som dansk Skuespilkunsts Mester, Inkarnationen af den
Holberg'ske Komedie, en festlig Renæssancekraft, der stadig forøgede
sit Repertoire med frodige Skikkelser. Ingen overgik ham i
Replikkens Bredde, Lune, Fasthed og Klarhed; kun det naive
Følelsesliv var ikke oprindeligt i hans Kunst; paa dette Omraade
stod han tilbage for Sophus Neumann, men han havde den for et
Geni sjældne Selvkritik over for sin Svaghed. Efterhaanden opfattede
Folkebevidstheden ham som en national Festskikkelse, og
da han paa Halvtresaarsdagen for sin Debut tog Afsked bl. a. i
Brudstykker af Jeppe og Kandestøberdrengen, blev han Genstand
for en overvældende Hyldest, der bl. a. medførte den største Indtægt
paa en enkelt Aften i Teatrets Historie, ca. 38 000 Kr., og
gav sig Udslag i, at han — først af alle Scenekunstnere — udnævntes
til Kommandør af de tre nordiske Ridderordener. I en
Epilog, forfattet af ham selv, sagde han bl. a.: »Ja, Phisters Minde
højt jeg ærer, og Holberg blev min anden Lærer, med disse to stod
jeg i al min Tid i Pagt!« Skønt han havde undervist paa Elevskolen
1886—1916 og ikke savnet Emner, efterlod han ingen decideret
Arvtager til Holberg-Repertoiret, men paa det sidste Elevhold
var Holger Gabrielsen, og P.s Undervisning satte tydelige
Spor, navnlig i P. Reumerts og Vald. Møllers Replikbehandling.
Fra 1877 gæstede han gentagne Gange de andre nordiske Landes
Scener. 1904 var han Hovedkraften i et dansk Ensemblegæstespil
paa Det kgl. dram. Teater i Stockholm, og efter sin Afsked gæstede
han Norges Nationalscene. Paa Holbergs Fødselsdag 1919 viste
han sig endnu en Gang paa Det kgl. Teater som Per Degn, og