Bind 18 - Rosekamp

52 Paulsen, Christian.
paa Studenterne. En Tid var han indskrænket til kun at have to
Tilhørere (Kurators Søn og den senere Digter Theod. Storm), og
engang fik han endog Vinduerne slaaet ind i sit Hus. Af patriotiske
Grunde havde han sagt Nej til Tilbudet om en vellønnet Professorstilling
i Dorpat; nu fandt han, skønt plaget af økonomiske Bekymringer,
Trøst i et lykkeligt Familieliv — han havde efter sin første
Hustrus Død ægtet hendes Søster, Poul Martin Møllers Ungdomselskede
—• og i et levende Gudsforhold. Det bør dog tilføjes, at
P. aldrig kom i en saadan Modsætning til sine tyske Kolleger som
Chr. Flor; hans alvorlige videnskabelige Stræben og hans retlinede
Karakter aftvang dem altid Respekt.
Rejsningen 1848 kunde ikke komme som en Overraskelse
for P. 11. Marts havde hans slesvigholstenske Kolleger Droysen
og Burchardi over for ham erklæret, at man kunde gaa med til en
Deling af Slesvig, men ingen Tanke laa P. fjernere, og 24. Marts
forlod han Kiel efter i Konsistoriums Møde at have protesteret
mod den provisoriske Regerings Indsættelse. I Kbh. modtoges
han med aabne Arme og ansattes straks som provisorisk Medarbejder
i det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli; i Efteraaret
1848 begyndte han at holde Forelæsninger ved Universitetet over
slesvigsk Ret, ligesom han indtraadte i en Komité til Understøttelse
af de fordrevne Slesvigere. Dog kom P. snart til at nære
Ængstelse over den politiske Udvikling; han advarede mod at
tage Grundlovsværket for, før Sønderjyderne kunde deltage deri,
og han modsatte sig de Delingstanker, der endog kom frem
inden for de vekslende danske Ministerier. I Vinteren 1848—49
gjorde han paa ministeriel Opfordring Udkast til en slesvigsk Forfatning,
hvor han foreslog Oprettelsen af en Højesteret og en
Landdag i Flensborg, den sidste bestaaende af de samme Mænd,
som var valgte til Rigsdagsmænd. Denne Landdag skulde have
lovgivende Myndighed med Hensyn til Retsforfatning, Politi- og
Kommunalvæsen, og de herhen hørende Sager skulde henlægges
under et slesvigsk Ministerium i Kbh., mens Kirke- og Undervisningsvæsen,
Finanser og de øvrige indenrigske Sager skulde
høre under Ministerier, der var fælles for Sønderjylland og Kongeriget,
om de end behandledes i særlige Kontorer. Det lykkedes
imidlertid ikke P. at samle Novemberministeriet om denne Plan.
Misfornøjet holdt han sig nu en Tid tilbage, men i Aug. 1849
fulgte han Tillisch til Flensborg, hvor hans Nærværelse var til stor
Glæde for den dansksindede Befolkning. Efter Istedslaget udnævntes
han til Medlem af Overjustitskommissionen i Flensborg, og da
denne fra 1. Juni 1852 afløstes af Appellationsretten, fulgte han