Bind 18 - Rosekamp

Parsberg, Manderup. g
somt hans Rigdom. Som ung skrev han sig til Sandbygaard (Tybjærg
H.), senere til Hagsholm (Hovlbjerg H.), som han arvede
efter Moderen og i Aarene indtil 1594 ombyggede. Med sin Hustru
fik han Kollerup (Galten H.). Han ejede desuden Del i Bjergbygaard
(Tudse H.) og en Gaard i Kbh. Hans samlede Jordegods er
i hans Dødsaar anslaaet til over 3000 Td. Htk. I det daglige var
han, som det synes, meget sparsommelig, men han udvidede og
prydede sin Sognekirke i Hovlbjerg og tilbød 1604 at smykke Kbh.s
Frue K.s Kor med Billeder af Luther og Melanchton. — Ligsten
med Portræt i Aarhus Domkirke. Fremstillingen af M. P. paa
Stik af Frederik II.s Ligfærd er ikke Portræt.
C. H. Brasch: Vemmetoftes Historie som Herregaard, Slot og Kloster, I,
1859, S. 122. Dsk. Mag., 4. Rk., II, 1873, S. 325 ff. E. Tauber og A. H.
Nielsen: Personal-historiske Notitser om Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg
i Fortid og Nutid, 1879—80, S. 40—42. Kr. Erslev: Aktstykker og Oplysninger
til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, I—III,
1883—90. Kane. Brevbøger 1571 —1626, 1898—1925. L. Laursen: Kronens
Skøder, I, 1892. Danmarks Adels Aarbog, LVII, 1940, II, S. 82 f. L. Laursen:
Danmark-Norges Traktater 1523—1750, II—III, 1912—16. B. Kornerup:
Biskop Hans Poulsen Resen, I, 1928. Q Q Bøggild Andersen.
Parsberg, Oluf, 1590—1661, Rigsraad. F. 11. Juni 1590 paa Kalø,
d. 19. Juli 1661 i Kbh. Forældre: Christoffer P. til Hviderup, Jernit
og Hagsholm (1555—1600) og Dorte Olufsdatter Munk (Lange) til
Sødal (d. 1641). Gift 16. Juni 1622 i Kbh. med Karen Kruse til
Svenstrup, f. 16. Marts 1600 i Kbh., d. 28. Juni 1661 sst., D. af
Rigsraad, Statholder i Norge Enevold K. til Hjermeslevgaard
m. m. (1554—1621) og Else Jørgensdatter Marsvin til Aastrup
(1575—1632).
O. P. gik (fra 1599) i Sorø Skole, blev 1615 Hofjunker, 1618 Kammerjunker
og havde derpaa en Række Len: Ørum 1622—24, Stjernholm
1624— 2 ^> Dronningborg 1626—27, Bergenhus 1627— 2 9>
Trondhjem 1629—42, Bahus 1642—46, Skanderborg 1646—50,
Vestervig 1650—61. Maj 1640 optoges han i Rigsraadet. Okt.
1643—Aug. 1645 var han Leder af det Gesandtskab til Moskva,
som skulde se at faa Grev Valdemar Christian gift med Tsarens
Datter, og havde her en brydsom Tid. Efter Hjemkomsten gjordes
der alvorlige Antegnelser til hans Styrelse af Trondhjems Len. Af
Svigersønnepartiets to førende Personligheder var den norske Statholder
Hannibal Sehested ham ikke velsindet; til Gengæld knyttede
han og hans Hustru sig saa meget nærmere til Rigshofmester Corfitz
Ulfeldt, hvis Broder Laurids var gift med deres Datter Else, og
til Leonora Christina. I Dinasagen stemte han for at tage med den