Bind 18 - Rosekamp

v. Prangen, Friederich Ernst. 575
militære Højskole 1830 havde han indledt sit Forslag med det
karakteristiske Motto: »Det overdrevne lærde Væsen (er) skadeligt
for den praktiske Duelighed«, der viser, at hans Ønsker har gaaet
i en helt anden Retning end den, der blev ledende ved Højskolen,
hvor de »lærde« Fag blev dominerende. — Han var Medlem af
Kommissionen af 1840, der forberedte Hærorganisationen af 1842
og var kendt i og uden for Hæren som en ualmindelig dygtig
Administrator. — R. 1812. DM. 1826. K. 1836.
V.E.Tychsen: Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684—1893, 1893.
Fædrelandet 81. og 28. Tuni 184.1. n , . , /TT _, _ , .
5 J * Rockstroh (V. E. Tychsen).
Pratensis, Johannes, 1543—76, Professor. F. 1543 i Aarhus,
d. 1. Juni 1576 i Kbh., begr. i Frue K. Fader: Kannik i Aarhus,
Magister Philippe du Pré (Philippus Pratensis) (ca. 1465—
1567). Ugift.
J. P.s Fader, der var kommet her ind i Landet med Christian II.s
Dronning Elisabeth og nød megen Anseelse, udvirkede, at Sønnen
til sine Studiers Fremme forlenedes med et Kanonikat i Aarhus
med tilhørende Præstekald (Brabrand), der dog indtil videre skulde
bestyres af en Kapellan. 1560 blev J. P. Student, tog 1563 Baccalaureusgraden,
n. A. Magistergraden, og blev kort efter Rektor
ved den Skole, hvor han for faa Aar siden havde været Discipel.
Denne Stilling opgav han dog snart for at studere Medicin udenlands.
Jan. 1566 blev han og hans Ven Magister Peder Sørensen
(s. d.) indskrevet ved Universitetet i Padova. Med Støtte fra Kbh.s
Universitet opholdt de sig længere Tid i Italien, besøgte derefter
Tyskland, atter Italien og desuden Frankrig, Spanien og Ungarn,
indtil de endelig 1571, begge som Dr. med., vendte hjem til Kbh.,
hvor Stillingen som Professor i Medicin ved Universitetet ventede
paa J. P. Det blev ham foreskrevet, at han ikke maatte vige fra
de gamle medicinske Autoriteter Hippokrates og Galenus, vistnok
et Tegn paa, at man var bange for, at han hældede til den paracelsiske
Retning i Lægekunsten. J. P. virkede kun i faa Aar, men
vandt i den Tid megen Anseelse baade som Lærer og som Praktiker;
ogsaa i Matematik og Astronomi besad han omfattende
videnskabelig Indsigt. Tyge Brahe, Anders Sørensen Vedel og
andre ansete Mænd, hvoriblandt den franske Gesandt Charles
de Dancay, sluttede Venskab med ham. Men hans Helbred var
svagt, og han fik en pludselig Død, idet han ramtes af en voldsom
Blodstyrtning, medens han stod paa Katederet. Ved videnskabeligt
Forfatterskab naaede han ikke at gøre sig bekendt; af hans Skrifter
er kun bevaret nogle latinske Lejlighedsdigte og Breve samt