Bind 18 - Rosekamp

382 du Plat, Glode.
stillingen stod paa den meget vanskelige højre Fløj. I Krigsraadet
4. Febr. stemte han ubetinget for Stillingens Opgivelse; han havde
aldrig haft nogen Tro til den. Aanden i hans Division var vel god,
men Folkenes Uddannelse ganske utilstrækkelig, Afdelingerne uegnede
til større offensive Foretagender. I Dybbølstillingen alternerede
han med 1. Division i Sundeved, hvor han færdedes utrætteligt
ved Dag og Nat, kontrollerende, opmuntrende til Paapasselighed
og Udholdenhed. Han var fuldt enig med Overkommandoen
i at modsætte sig Overgreb fra Kbh., og det var ham, der ledede
Aktionen for at beholde de Meza. Forslag fra ham til Styrkelse
af Disciplin og Fasthed i Afdelingerne, bl. a. ved af disse helt at
udskille Slesvigerne, ligesom det alt var sket med Holstenerne,
vakte megen Irritation i Krigsministeriet, og det anordnedes, at
han skulde forsættes til Divisionen i Jylland, hvad Overkommandoen
dog bestemt modsatte sig, og Kampdagen 18. April havde
han Kommandoen i Sundeved. Da han forudsaa, at en Fastholden
af den stærkt svækkede Dybbølstilling kunde føre til en Katastrofe
for store Dele af Hæren, søgte han 16. April at formaa den sygemeldte
Overgeneral til at afgive Kommandoen; saa vilde han,
du P., Natten til den 17. lade Stillingen i Hovedsagen rømme.
Overgeneralen kunde dog ikke gaa ind herpaa. Man havde ventet
Stormangrebet i de tidlige Morgentimer; du P.s Anordninger til
at møde det var fuldt hensigtsmæssige, og han havde selv inspiceret
Linierne som sædvanligt. Straks efter Kl. 10. Form. godkendte
han en Ordre af Stabschefen til den forreste Reservebrigade, 8.,
om Fremrykning efter den almindelige Disposition, og da de første
Flygtninge Kl. ca. 10% indtraf i Brohovedet, hans Stabskvarter,
blev denne Ordre gentaget, medens den anden Reservebrigade
holdtes tilbage i Brohovedet, du P. begav sig straks frem i Terrænet
og naaede op til 8. Brigade, endnu inden dennes Regimenter
var kommet helt i Gang. Han saa da, at Forholdene var langt
farligere, end man havde ventet det, thi baade Skanserne paa
venstre Fløj og Reservestillingen bagved var faldet og Fjenden
i yderligere Fremrykning; Forsøg paa at kaste Fjenden helt tilbage
igen var haabløse og vilde koste Strømme af Blod. Han søgte saa
at standse Brigaden, men hans Ordre herom krydsedes af Brigadechefen,
der ikke synes at have forstaaet Situationen og som befalede
energisk Fremrykning, du P. lod det da forblive herved, fulgte
et Stykke de to tapre Regimenters Fremstød og gav Befaling til
Besætningen paa højre Fløj at trække sig tilbage. Efter en længere
Kamp og store Tab endte Fremstødet med hastigt Tilbagetog.
Under Forsøg paa at bringe Orden i dette blev du P., Stabschefen