Bind 18 - Rosekamp

500
Poulsen, A. S.
H. Vedel 1918 i Viborg Domkirke. Træsnit 1888 efter Fotografi.
Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1886, S. 79 f. Berl. Tid. BI. Juli 1913.
Politiken 28. Jan. 1921. J. L. Ussing: Af mit Levned, 1906, S. 210—14. F. C.
Krarup: Fra Romantisme til Realisme, 1930, S. 125 f. V. Helweg-Larsen:
Levnetsoptegnelser, 1930, S. 131 ff. Otto Møller og Skat Rørdam, en Brevveksling,
udg. af H. Skat Rørdam, II, 1916, S. 264, 266, 287, 325, 404. Alexander
Rasmussen: Frederik Munter, I, 1925, Fortalen. Hans Sveistrup: Das
Geschlecht Sveistrup, 1936, II, 1, S. 18 f., 23. Bjgm Komemp
Poulsen, Adam, f. 1879, Skuespiller, Teaterdirektør. F. 19. Nov.
1879 i Kbh. (Holmens). Forældre: kgl. Skuespiller Emil P. (s. d.)
og Hustru. Gift 1° 16. Dec. 1906 i Søllerød med Ellen Rimestad,
f. 21. Juli 1883 i Aarhus, D. af Kontorchef, senere Direktør ved
Statsbanerne Christian Olsen R. (s. d.) og 1. Hustru. Ægteskabet
opløst. 2° 21. Aug. 1920 i Hvidbjerg, Hassing Herred, med Skuespillerinde
Nathalia Olivia Cathrine Krause, f. 15. April 1884 i
Kbh. (Frue), D. af kgl. Kapelmusikus Olivo K. (s. d.) og 1. Hustru.
P. opgav den maritime Bane, han ved sin Konfirmation var
slaaet ind paa, for 1899 at blive Student fra Birkerød; n. A. tog han
Filosofikum. Da Faderen efter sin Afgang stod skarpt over for
Det kgl. Teaters daværende Ledelse, valgte han Dagmarteatret
til Forum for sine dramatisk begavede Sønner Adam og Johannes.
Deres første Optræden fandt Sted under stor Opmærksomhed 9.
Nov. 1901 i Drachmanns »Renaissance«, hvori Giulios Rolle var
som skrevet for P.s ydre og indre Personlighed. Han bidrog til det
Skønhedsindtryk, Forestillingen efterlod, og syntes nøjagtigere i
Udarbejdelsen og mere teknisk udviklet end Broderen, men ogsaa
uden dennes lysende Indfald. P. var en smuk ung Mand, i hvis
Spil som lyrisk Elsker der kunde være nogen Modsætning mellem
Formen og Indholdet, men i Karakterroller røbede han trods sin
Ungdom en ualmindelig Myndighed (f. Eks. som Flindt i »Varulven«).
1903—05 havde han sin »Sturm und Drang«-Periode paa
Folketeatret med Skuffelser (Chevalieren i »Ninon«) vekslende med
Glæder; til de sidste hørte den ildfuldt glødende, fanatisk energifyldte
Pastor Bratt i »Over Evne«, som han ca. 25 Aar senere i
det tyske Sprog spillede paa Liibecks Stadttheater, og den raa
Kaptajn i Hartlebens »Karneval«, en Personifikation af det militære
Tyskland, der siden forblødte i Verdenskrigen. P.s kunstneriske
Personlighed, det tunge og søgende og det myndige og bydende,
traadte karakteristisk frem i disse to Figurer. 1905—06 søgte han
yderligere Udvikling paa M. Reinhardts Skole i Berlin og hos
Joseph Lewinsky i Wien, og da han kom tilbage, oprandt en Grotid