Bind 18 - Rosekamp

470 Pontoppidan, Henrik.
have afbrudt Studierne tog han til sin Broder Morten P., der havde
grundlagt en Højskole i Frerslev ved Hillerød. Her virkede han
som Lærer i Naturfagene og forfattede sin Fortælling »Kirkeskuden«,
som han indsendte til Ugebladet »Ude og Hjemme«, men fik returneret
for dens ikke tilstrækkelig ærbødige Skildring af et Præstehjem.
Om Sommeren 1880 aftjente han sin Værnepligt ved Ingeniørkorpset.
Til Mikkelsdag vendte han tilbage til Broderen, der
imens havde nyttet sin Skole til Hjørlunde. Han fortsatte sit
Arbejde som Lærer og digtede i Fristunder. I Sept. 1881 debuterede
han i »Ude og Hjemme« med Fortællingen »Et Endeligt«,
og i Nov. s. A. udkom Samlingen »Stækkede Vinger«. Den indeholdt
foruden de to nævnte Fortællinger to andre: »Efter Ballet«
og »Tete å tete«. For Honoraret for denne Bog giftede han sig
med en Gaardmandsdatter fra Østby paa den anden Side af Fjorden.
Forholdet til Højskolen opløstes efter et Par Aars Forløb,
men P. blev boende i Hjørlunde til 1884, da han nyttede til Østby
med sin Hustru og sine to smaa Piger. 1886 lejede han »Slottet«
i Havreholm nær Hornbæk. Under sit første Ægteskab var P. lidet
fastboende; han færdedes meget paa Rejser i Ind- og Udland
(Ancker'ske Legat 1890). Fra Nov. 1887 til Juli 1889 var han
Medarbejder ved »Politiken«, hvori han skrev Causerier (»Enetaler«)
og Teateranmeldelser, fra Juli s. A. til Dec. 1891 skrev han
flittigt i »Kjøbenhavns Børstidende«, mest under Mærket »Urbanus«.
Nogle ret harmløse Artikler, som var offentliggjort i dette
Blad, paadrog dets Redaktør, Ernst Brandes, en Proces og en Bøde
for Blasfemi; P. telegraferede fra Berlin: »Ansvaret er mit« — og
mistede en ganske lille Forfatterunderstøttelse, han havde opnaaet.
P. er i sit Forfatterskabs første Periode Novellisten. Allerede
»Kirkeskuden« (stærkt omarbejdet Nyudgave 1897) røbede hans
Hemmelighed, at kunne sammentrænge et stort, konfliktrigt Motiv
i en meget begrænset og pointeret Form. Fortællingen handler om
Taterkvindens Søn, en Fattighusdreng, der opdrages i Præstegaarden
hos en rar og naiv Præst, som lader sig tage ved Næsen af
Menigheden. Drengen keder sig i Præstegaarden og revolterer sig
mod dens Forkyndelse. Han tager en Slags symbolsk Hævn ved
at røve en fuldrigget Skibsmodel, der hænger i Kirken, og sætte
Skuden til Søs. Den gaar til Bunds. Til Straf bliver han selvsendt
til Søs, hans Skib gaar ogsaa under og man tror ham forlist.
Præsten tager sin Død herover; ved hans Begravelse kommer den
forlorne Plejesøn tilbage og gaar i sig selv. Motiver som Oprøret
imod Præstegaarden, den urolige Søn imod Hjemmets Disciplin,
Bøndernes lavpandede Realisme imod Præstens luftige Idealisme