Bind 18 - Rosekamp

Paulli, Simon. 41
gik langt videre, idet han besørgede en dansk Udgave af »Flora
Danica«, fik udgivet en dansk Oversættelse af Caspar Bartholins
Anatomi og Casserii anatomiske Tavler samt foranstaltede en
Eftertryksudgave af Peter v. d. Stylles tyske Kirurgi — altsammen
til Hjælp ved den kirurgiske Undervisning. Det er meget ejendommeligt
paa den Tid at træffe en Medicus, der i den Grad interesserede
sig for Uddannelsen af de ustuderede Kirurger og Farmaceuter,
men at det var hans oprigtige Mening og ikke et forbigaaende
Lune, fremgaar ganske særligt af hans store Forslag til
en Medicinalordning af 1669, hvori Kap. 2 til Dels handler om
Apotekersvende og -lærlinge og Kap. 4 om Barbersvende og -lærlinge.
Dette udførlige Forslag, som fylder 80 tætskrevne Kvartsider
og indeholder 95 Paragraffer, mødte stor Modstand og Kritik
fra Fakultetets Side, som ganske forkastede største Delen af det.
Forslaget kunde derfor heller ikke gennemføres. S. P. beklagede
sig over den Behandling, hans Forslag havde faaet, og anmodede
om, at det maatte overdrages to Medlemmer af Statskollegiet,
hvoraf den ene var Dr. med., at dømme ham og Fakultetet imellem,
og dette bevilgedes, men Resultatet af denne Undersøgelse
kendes ikke.
S. P. har skrevet en Del Afhandlinger bl. a. i »Acta medica«,
men hans Navn vil altid være knyttet til Udgivelsen af »Flora
Danica« og Oprettelsen af Domus anatomica. Naar hans reformatoriske
Virksomhed indtil for faa Aar siden har været ukendt,
ligger det til Dels i, at han paa mange Omraader var langt forud
for sin Tid, som slet ikke kunde forstaa det gode i hans Ideer,
der paa mange Punkter stod ganske i Modstrid med Datidens
lærde Medicineres Opfattelse.
V. Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen, I, 1873, S. 280—86. P. L.
Panum: Vort medicinske Fakultets Oprindelse og Barndom, 1879, S. 91 f.
Jul. Petersen: Bartholinerne og Kredsen om dem, 1898, S. 28—46. K. Carøe:
Studier til dansk Medicinalhistorie, 1912, S. iggf. Samme: Medicinalordningens
Historie indtil Sundhedskollegiets Oprettelse 1803, 1917, S. 18—27,
95— *37- Gordon Norrie.
Da S. P. 1639 blev Professor ved Kbh.s Universitet, blev Botanik
tildelt ham som Bifag, hvad der var naturligt nok, fordi denne
Videnskab endnu kun blev anset som et medicinsk Hjælpefag.
Der foreligger intet om, at han før den Tid (bortset fra
det ovenfor omtalte Ophold i Sorø) havde beskæftiget sig videre
med Botanik, selv om han s. A. i Rostock havde udgivet en
Lærebog om Lægeplanter, »Quadripartitum de simplicium medicamentorum
facultatibus«, der er et kompilatorisk, lidet originalt