Bind 18 - Rosekamp

Preisler, Folmer. 579
skabte i en kritisk Periode 1920—22, da Konkurrencen fra Udlandet
var stor, en formelig national Samling om den danske Blyant.
Blyantfabrikken har siden 1933 Filialfabrik i Malmø. Siden Industriraadets
Oprettelse 1910 har P. været Medlem af dette og af
Industriforeningens Repræsentantskab, for hvilket sidste han 1934
blev Næstformand og 1938 Formand. Han er Formand for Handelskompagniet
Hafnia, Medlem af Dansk Brandværns-Komités
Forretningsudvalg, Æresmedlem af Selskabet Lysglimt, Medlem
af Revisorkommissionen og af Tilsynsraadet for Handelshøjskolen
i Kbh. — R. 1923. DM. 1938.
Jubilæumsskrift 1855—1905. De forenede danske Tændstikfabriker (af H. C.
Bering Liisberg), 1905. Aktieselskabet H. E. Gosch & Co. Tændstikfabriker
og Aktietændstikfabriken Godthaab 1898—1923, 1923. 1914—Viking—1939,
,939- P. Koch Jensen.
Preisler, Joachim Daniel, 1755—1809, Skuespiller, Forfatter. F.
16. Nov. 1755 i Kbh. (Slotsk.), d. 2. April 1809 sst. (Fred. Ty.),
begr. i Fred. ty. K. Forældre: Hofkobberstikker, Professor J. M. P.
(s. d.) og Hustru. Gift i° 4. Dec. 1778 med kgl. Skuespillerinde
Marie Cathrine Devegge (se Preisler, Marie Cathrine).
Ægteskabet opløst 1795. 2° 20. Marts 1795 med Skuespillerinde
Frederikke Wilhelmine Caroline Reimann, f. ca. 1773 i Tyskland,
d. 30. Okt. 1821 i Kbh. (Fred. Hosp.).
I Modsætning til de andre Skuespillere i det 18. Aarh. udgik P.
fra et fornemt tysktalende Hjem, der gav ham Tidens bedste Dannelse.
Han var et Slags Vidunderbarn i den aandfulde Kreds
omkring Digteren Klopstock, hvori han voksede op; han talte
Hovedsprogene, kunde synge, spille, danse og deklamere. Tiden
var Struensee-Periodens Letsind med dens Charme og dens Kynisme.
1772, Aaret for Statsministerens Fald, blev han Student, privat
dimitteret, og sjældent saa man en smukkere Yngling, elegant med
fornem Holdning og gratiøse Bevægelser, skabt til at bære Tidens
maleriske Klæder. Han tog anden Eksamen og læste lidt Teologi
som en Modvægt til sine erotiske Eventyr, prædikede endog for
Enkedronningen en Store Bededag i Slotskirken, men vendte saa
Religionen Ryggen og søgte Uddannelse i sin Svogers, kgl. Agent
Zinns store Forretning og sprang derfra op i det tyske Kancelli,
hvor han vandt A. P. Bernstorffs Yndest. Den tidligere Teolog
og Handelsmand var paa Vej til en diplomatisk Karriere, da han
pludselig brød alle Broer af og meldte sig ved Teatret. Han var
blevet betaget af en ung, smuk Skuespillerinde, hans senere Hustru,
og vilde dele hendes Skæbne. Familiens Advarsler og Fortvivlelse
37*