Bind 18 - Rosekamp

Paulli, J. H. 33
Tone, som gjorde et dybt Indtryk paa alle hans Tilhørere. Indholdsmæssigt
set var hans Forkyndelse afgjort positiv og samlede
sig især om Betoningen af Kirkesamfundets og den lutherske Bekendelses
Betydning. Hans stærke Fremhæven af Værdien af »det
christelige Menighedsliv« maa til Dels opfattes som en Reaktion
mod den Enkeltmandskristendom, som baade Rationalismen og
Mynster havde givet Udtryk for, og staar utvivlsomt i Forbindelse
med Paavirkning fra grundtvigsk Side. P. kom saaledes til at
bidrage til at bane Vejen for en senere Tids stærkere Menighedsforstaaelse,
men selv for dem, der stod hans Kirkesyn fjernere,
blev hans Forkyndelse af Kristendommens etiske Indhold af ikke
ringe Betydning.
For P. var Prædikenen imidlertid ikke Hovedsagen ved Præstegerningen.
Som Højdepunktet i denne betragtede han sin Virksomhed
som Sjælesørger, og han synes ogsaa selv i en sjælden Grad
at have været udrustet til denne. Hans mæglende, sympatisk stemte
Personlighed havde let ved at træde i Forbindelse med de enkelte
Mennesker, at sætte sig ind i deres konkrete Livsforhold og at
komme dem til Hjælp i deres særegne Vanskeligheder. Ganske
særlig fremhæves den mærkeligt beroligende Indflydelse, der udgik
fra hans Væsen, og med en fuldkommen Enstemmighed taler
Memoirer fra de mest forskellige om den Taknemmelighedsgæld,
hvori de stod til den ældre P.s milde og elskelige Personlighed.
En Mand af P.s Type og med hans Udrustning var vel skikket til
at være Lærer for yngre Præster, og hans Virksomhed fra 1854
som Docent ved Pastoralseminariet satte i høj Grad Spor. Med
særlig Nidkærhed antog P. sig Sjælesørgerarbejdet i Koleratiden
1853 og i 1864. Utvivlsomt bidrog hans overordentlige Arbejdsindsats
i det sidstnævnte Aar til at undergrave hans i Forvejen
skrøbelige Helbred og fremskynde hans ret pludselige Død. Martensen,
der herved mistede ikke blot sin kæreste Ven, men ogsaa sin
nærmeste kirkelige Medarbejder, rejste P. et smukt Minde i den
gribende Tale, han holdt ved hans Jordefærd, og siden i en varmtfølt
Skildring i sine Livserindringer. — R. 1840. DM. 1860. —
Maleri af D. Monies ca. 1838 (to Ekspl. i Familieeje) og A.
Hunæus 1847. Buste af Th. Stein 1866. Litografier af E. Fortling
1843 efter Tegning af J. V. Gertner og af I. W. Tegner
1861 efter Fotografi. Træsnit 1860 efter Tegning af H. Olrik efter
Fotografi. — Mindesmærke i Frue K. med Portrætmedaillon
af H. V. Bissen.
Selvbiografi i Kbh. Universitets Program til Reformationsfesten 1851, S.
15 f. 111. Tid. 28. Okt. 1860 (Nr. 57). Theol. Tidsskrift for den danske Folke-
Dansk biografisk Leksikon. XVIII. Febr. 1940. 3