Bind 18 - Rosekamp

220 Petersen, Jacob.
tolden for de nødvendige Raavarer og høj Importtold for indførte
Færdigvarer mødte dog Modstand i Statskollegiet.
Politisk spillede han i disse Aar en ikke ringe Rolle inden for
Dronningens Parti, der omfattede Mænd som Hannibal Sehested
(der i Brev 1662 betegner J. P. som »Hochgeehrter Besonders vertrawter,
wehrter Freund«), Fr. Ahlefeldt, Hans Svane, Peter Biilche
og Th. Lente, og som kom i mere og mere udtalt Modsætningsforhold
til Frederik III.s Yndling Christoffer Gabel. Gabels Udnævnelse
Aug. 1664 til Gehejmeraad og Statholder i Kbh. betød
et Nederlag for Dronningen og hendes Kreds, der havde arbejdet
for Sehesteds Overtagelse af Premierministerposten. Efter al Sandsynlighed
skyldes det Frygt for Gabels Hævn, at J. P., som endnu
i Aug. udpegedes som Gabels Efterfølger i Rentemesterembedet,
Nov. s. A. hovedkulds forlod Kbh. under Paaskud af en Helbredsrejse.
Han søgte Tilflugt hos Hertugerne af Braunschweig, Dronningens
Brødre, søgte forgæves ved deres Formidling at komme til
Naade igen og slog sig derpaa ned i Haag, hvor han fungerede
som Hertugernes Kommissær (senere som Hertug Ernst August af
Braunschweig-Liineburgs Generalkommissær og Resident) og drev
Pengeforretninger i Forbindelse med Joachim Irgens (s. d.). Efter
sit Bryllup 1669 søgte han gennem Dronningen og hendes Sønner
Tilladelse til at besøge Kbh. Gabels Svar var en Stævning til
Byen for at forsvare Flugten 1664 og Opholdet i Udlandet uden
Tilladelse. Nov. s. A. dømte Hofretten ham for disse to Forseelser
samt det uden kgl. Tilladelse indgaaede Ægteskab fra Gods
og Formue og for Udeblivelse fra Retten til at være fred- og æreløs.
Da Frederik III. 1670 var død og Gabel kort efter faldt i Unaade,
fik Fr. Ahlefeldt Dommen omstødt (hele Retsforhandlingen udslettedes
i Hofrettens Protokol), men J. P. søgte dog 1675 forgæves
gennem Griffenfeld Lejde til Kbh. Maaske frygtede ogsaa de nye
Magthavere hans Indflydelse; at han stadig havde Venner paa
højeste Sted, fremgaar af, at hans 1674 og 1675 i Utrecht døbte
Sønner havde næsten alle Medlemmerne af den danske Kongefamilie,
supplerede med Hans Schack og Fr. Ahlefeldt, som Faddere.
Han var nu ogsaa blevet en meget rig Mand, Ejer af det fra
Svigerfaderen arvede Gods Engelenburg, Herregaarden Aschat og
Landejendommen Heiligenberg ved Amersfoort, desuden Kanonikus
ved Oud Munster i Utrecht og Pfalzgreve. Sit Livs Krone
naaede den ærgerrige Stræber — som allerede 1663 havde forseglet
et Dokument med den sønderjyske Adelsslægt v. Petersens (ogsaa
kaldet v. Dedens) Vaaben, til hvilket han næppe havde nogen
Adkomst —, da han 18. Nov. 1676 fik Patent som arvelig Rigsbaron.