Bind 18 - Rosekamp

Pitzner, Johs. 377
det loyale Samarbejde mellem Venstre og Konservative, der siden
til Stadighed var Ledemotivet i hans politiske Virksomhed. —
R. 1912. DM. 1919. K. 2 1927. — Mindesmærke paa Graven,
rejst 1934 af Fællesrepræsentationen. — Malerier af Knud Larsen
i Haandværkerforeningen og af A. Tørsleff 1933 paa Kbh.s Brødfabriker.
Alfred Bindslev: Konservatismens Historie i Danmark fra 1848 til 1936, II,
1938, S. 356, 455. Dagens Nyheder 2. Sept. 1933. Berl. Tid. 1. og 2. Sept.
s. A. Aarbog for Rigsdagssamlingen 1932—33. 1933. S. IX ff. p gtavnstrup
la Placette, Jean, 1639—1718, Præst. F. 19. Jan. 1639 i Pontac
i Béarn, d. 25. April 1718 i Utrecht. Gift med Catharine de Lostalot
(Lonstalot).
Efter at have studeret i Montauban blev J. 1. P. 1660 reformert
Præst i Orthez (Béarn) og 1664 i Nay. I Aarenes Løb vandt han
sig Navn som en nidkær Præst og begavet Taler, men allerede kort
før Ophævelsen af det nantiske Edikt 1685 var han i Færd med at
forlade Frankrig. Han drog til Brandenburg, hvor han just var
ved at finde Ansættelse, da han af Dronning Charlotte Amalie 1686
blev kaldet til Kbh. for at være Præst for de reformerte Flygtninge,
der havde slaaet sig ned her, og som 1689 fik deres egen Kirke.
Han indlagde sig ikke ringe Fortjeneste af sin Menighed i den
vanskelige Begyndelsestid og betød især meget ved sine fortrinlige
Prædikener. 1710 nedlagde han sit Embede, men var dog som en
Slags Hofprædikant knyttet til Enkedronningen, hvem han ledsagede
paa en Rejse til Jylland og Oldenburg. Herfra drog han til
Holland, hvor han senere i Utrecht fandt Døden i den berømte
Teolog David Martins Arme. — J. 1. P. var en meget frugtbar
Forfatter, og de fleste af hans Skrifter blev oversat baade til Tysk,
Engelsk og Hollandsk. Hans teologiske Hovedværk er »De insanabili
Romanæ ecclesiæ scepticismo« (1696), et grundigt Kontroversskrift,
hvori han ved Hjælp af solid kirkehistorisk Viden og skarp
principiel Tænkning vilde vise, hvorledes Paastandene om Romerkirkens
Uforanderlighed ved nærmere Betragtning opløser sig i
Støvskyer. Nok saa berømte er hans forskellige Opbyggelsesskrifter:
»La mort des justes« (1695), »Traité de l'orgueil« (1692), »Traité
de la conscience« (1695), *La communion devote« (1695) og »Traité
de l'aumone« (1699), desuden de meget omfattende »Nouveaux
essais de morale« (I—IV, 1692), en Bearbejdelse af Prædikener, og
en Etikkens Principlære »La morale chrétienne« (1695). Beslægtet
med disse Arbejder, men af strengere teologisk Karakter, er hans
Analyse af Troens Begreb »Traité de la foi divine« (1697). I sine