Bind 18 - Rosekamp

482 Pontoppidan, Morten.
1898 blev han Sognepræst for Greve og Kildebrønde, 1902 for
Stenløse og Veksø, hvorfra han 1921 tog sin Afsked. I Sognepræstestillingen
oplevede han »en ny Hjærtets Befrielse og Udvidelse«.
I »En dansk Præst, Studier over Peter Rørdam« (1898) har han
tegnet sit Sognepræstideal. Han kaldte sig selv en maadelig Prædikant;
andre fandt, at han var en af Tidens bedste, og de af ham
udgivne Prædikener og Opbyggelsesbøger (»Tolv Prædikener« 1888;
»Lydig til Døden. Billeder fra Passionshistorien«, 1893; »Aldrig fortvivle!«,
1899; »Breve om Kristus til min Gudsøn«, 1905; »Efterfølgelsen.
En Række Betragtninger«, 1907; »Stenløse Kirkepostil«,
1909; »Gamle Stier. En Bønnebog for enfoldige Kristne«, 1917)
vil blive staaende, naar de fleste andres er glemt. »Jeg har ført
adskillig Polemik, men mit Hovedøjemed har stadig været at tale
og skrive opbyggeligt, og jeg har følt, at det netop gjaldt om at
vise i Gerning, at der kan virkes opbyggeligt ud fra de nye, friere
teologiske Synsmaader«, skriver han. Som Præst hørte han ikke
op med at være Højskolemanden; han talte ved Møder rundt i
Landet; herhen hører hans »Taler til Ungdommen« (1889; Ny
Rk. 1903), ligesom ogsaa hans historiske Skrifter: »De forenede
Staters Historie« (1892), »Anno 13. Tysklands Rejsning mod
Napoleon« (1913), »Kampen mod Negerslaveriet« (1925). »Odyssevs'
Rejser og Eventyr, saaledes som jeg har fortalt dem for mine
Børn« (1902) og »Bibelske Historier« (I—III, 1909—11) vil altid
være en Skat baade for Børn og voksne. I alt var han Folkeopdrageren.
Han, »Fredericia-Drengen i den rette Tid«, advarede
straks mod Følgerne af Versaillestraktaten. I kristelig og i national
Henseende vilde han hjælpe til »en Udvidelse af Folkehjertet og
dermed tillige af Folkets hele aandelige Synskreds«. Bidrag til en
Selvbiografi har P. givet i »Dansk Kirkeliv i Mands Minde« (1916)
og i »Minder og Oplevelser« (1922). — Efter at have taget sin
Afsked som Præst boede han og hans Hustru i Gandløse. Han
døde i Haderslev under et Besøg hos sin Datter og Svigersøn. —
Efterladte Papirer i Rigsarkivet.
Ovenn. Erindringer. Politiken 29. Marts 1910, 3.—4. Jan. 1911, 3. Jan.
19a 1, 11. Okt. s. A. og 3. Jan. 1931. J. Bondo: Biskop Bruun Juul Fogs Levnet,
1897, S. 173, 182, 188, 190. Axel Pontoppidan: Den yngre Slægt Pontoppidan,
1931, S. 264—70. Højskolebladet, LVI, s. A., S. 4—7, 611 f., 625 f. Dansk
Folkeliv, I, s. A., S. 489—94, 528—33. Bavnen, XXVIII, s. A., S. 179—86,
897—902, 1105—10, 1145—48, 1193—1200. Menighedsbladet, XIII, s. A.,
Sp. 615 f. Gads dsk. Mag., XXV, s. A., S. 545—49. Tidehverv, V, s. A.,
S. 123 fif. Dagens Nyheder 3. Jan. s. A.
L. Moltesen.