Bind 18 - Rosekamp

Poppo. 483
Poppo, ca. 960, Klerk.
At Klerken P. ved et Gæstebud, hvor Danernes Konge var til
Stede, vidnede, at Kirkens Tro var den sande Tro, og næste Dag
bar Jernbyrd med uskadte Hænder, at Kongen forbød hedensk
Kultus, og at P. nu er Biskop, berettes af Corveymunken Vidukind,
der sluttede sin Sachserhistorie ca. 968. Kongen, som bevægedes
ved Gudsdommen og gennemførte Religionsskiftet, er Harald (I.)
Blaatand. Begivenheden maa falde i 950'erne eller 960'erne. P.
kan vistnok identificeres med den i Domkirken i Bremen begravne
Slesvigbiskop P., der nævnes som Biskop Ekkehards Forgænger og
derfor maa placeres i 10. Aarh.s sidste Aartier. — Vidukinds enkle,
umiddelbare Beretning gik vidt om Land fra det ene Historieværk
til det andet og omformedes litterært paa vanlig Vis. I denne Udvikling
staar Adam af Bremens Fremstilling, der i væsentlige Træk
blev Grundlaget for den legendariske Overlevering, som i forskellig
Skikkelse møder os i nordiske Kilder — hos Ælnoth, i Roskildekrøniken,
hos Saxo, i Aarbøgerne, i Sagaerne. Ifølge Ælnoth underkaster
P. sig ikke blot Jernbyrd, men ogsaa den anden Kendelse
ved Jern: Gangen over glødende Plovjern. Saxo lader ham bære
glødende Jern i Form af en Handske, der naar ham til Albuen.
Billedfremstillingen paa Alterfrontalet fra Tamdrup Kirke, der
stammer fra 12. Aarh.s Slutning, staar Saxos Fremstilling nær.
En Forbindelse mellem dem er dog slet ikke givet. Et af Reliefferne
viser P. med Haanden i en stor Handske, som han holder over en
Ild; paa et andet ser vi ham række Handsken og den uskadte
Haand frem for Kongen; paa et tredie gengives Kongens Daab.
— Afbildning fra 12. Aarh. fra Tamdrup K. (Nationalmuseet).
Widukindi rerum gestarum saxonicarum libri tres. K. A. Kehrs Udg.,
1904, S. 117 f. L. Weibull: Kritiska undersokninger i nordens historia omkring
år 1000, 1911. Sture Bolin: Om Nordens åldsta historieforskning, Lunds
universitets årsskrift, N. F., Avd. I, XXVII, Nr. 3, 1931. Cl. Frh. v. Schwerin:
Das Gottesurteil des Poppo, Zeitschrift der Savigny-Stiftung fur Rechtsgeschichte,
germ. Abt., LVIII, 1938, S. 69—107. Poul Nørlund: Gyldne
' 9 ' Ellen Jørgensen.
Pors. Navnet P. er et af den danske Adels ældste Slægtnavne
og førtes af flere Slægter, som ikke har nogen Forbindelse med
hinanden. I 13. Aarhundrede førtes Navnet af en hallandsk Slægt
(se Porse), i 14. Aarhundrede af en anden i Halland hjemmehørende
Slægt og af Medlemmer af Slægten Due (Glob), i 15. Aarhundrede
af en langelandsk Slægt. Den i Sønderjylland hjemmehørende
Slægt P. af Vrandrup — som efter Vaabenet og For-
31*