Bind 18 - Rosekamp

Pedersen, Johan. 97
maade, som han kaldte Kvalitetsmetoden. Samarbejdet med andre
interesserede resulterede i, at han fandt frem til eller, om man vil,
tilbage til Condorcets Metode berørt i »Probabilité des decisions«
(1785), se ogsaa Condorcets samlede Værker, XV (1804), S. 28.
Denne Metode blev nærmere udformet, specielt hvad Optællingsmaaden
angaar, saa den er anvendelig ved alle Afstemninger over
Forslag og ved Valg af en blandt flere foreslaaede og nu staar som
den anerkendt rigtige Fremgangsmaade paa dette Omraade, jfr.
»Tidsskrift for retsvidenskap«, Ny Rk., XIII, 1934, S. 171—201.
M. Rasmussen: Rytterbønderslægter, 1922, S. 52. Signe Bjørner i Det
frie Blad, X, 1930, S. 15 ff., 167 f., 183 f., 199 f., 207 f., 233 f. Niels Skriver
Svendsen: Demokratiets Genrejsning, 1926, S. 115—ig.
TV. Skriver Svendsen.
Pedersen, Johannes Peder Ejler, f. 1883, Orientalist og Semitolog.
F. 7. Nov. 1883 i Illebølle ved Rudkøbing. Forældre: Lærer i Illebølle,
senere Førstelærer i Skaarup, Søren P. (f. 1852) og Ida Ingeborg
Sindet Noiesen (f. 1852). Gift 20. Dec. 1921 i Sorø med cand.
mag. Thora Karoline Gertz, f. 4. Jan. 1888 i Kbh. (Johs.), D. af
Professor M. Cl. G. (s. d.) og Hustru.
P. blev Student 1902 fra Sorø. F. C. Krarups Undervisning
havde bidraget til, at han derefter valgte Teologien som Studiefag.
Med særlig Iver kastede han sig over Studiet af det gamle Testamente
under Professor J. C. Jacobsen og drev desuden straks fra
sit andet Studieaars Begyndelse semitiske Studier under Vejledning
af Professor Frantz Buhl. 1906 erholdt han Universitetets Guldmedaille,
og 1908 tog han teologisk Embedseksamen. 1909—12
opholdt P. sig i Udlandet under fortsatte semitiske Studier hos
Tidens ypperste Lærde, i Leipzig saaledes bl. a. hos A. Fischer,
i Leiden hos Snouck Hurgronje og i Budapest hos Ignacz Goldziher.
Samværet med de to sidstnævnte, der begge havde foretaget langvarige
Rejser i Orienten, betød for P. noget i Retning af et Ophold
i selve Østen. Fra denne Periode foreligger fra P.s Haand »Bibelbog
for Skole og Hjem«, som han udgav sammen med Edv. Lehmann
1909, Oversættelsen af Ruths og Esthers Bøger i Buhls Oversættelse
af det gamle Testamente 1910 og en Bearbejdelse af den
islamiske Del af Lehmanns »Textbuch zur Religionsgeschichte«
(1912). Hovedværket er dog en Afhandling om »Den semitiske
Ed og beslægtede Begreber samt Edens Stilling i Islam«. Til Belysning
af dette Emne, der ikke tidligere havde været Genstand for
en særlig Undersøgelse, havde P. samlet og undersøgt et stort
Materiale og fremlagde i sin Afhandling en Fylde af originale
Dansk biografisk Leksikon. XVIII. Febr. 1940. 7