Bind 18 - Rosekamp

456
Pontoppidan, Dines.
han følte sig dog ogsaa tiltrukket af en Mand som Rudelbach, for
hvis kirkelige Indsats og lødige Personlighed han brød en Lanse i
Skriftet: »Dr. A. G. Rudelbach og vor Tids kirkelige Bevægelser«
(1852), og i Ribe-Tiden blev han gennem sin Ven A. Leth draget
ind i det grundtvigske Livsrøre dog uden at blive Partimand i
snævrere Forstand. P. var en dybt alvorlig Prædikant, men formaaede
ikke at samle store Tilhørerskarer, ligesom han i det hele
havde vanskeligt ved at gøre sig gældende over for det højere
Borgerskab især i Randers. Derimod betød han meget for en
mindre, grundtvigsk paavirket Kreds af j"ævne Mennesker, som
han samlede til Aftenmøder. Nu og da tog han Del i Tidens kirkelige
Forhandlinger, uden at hans Forfatterskab dog er stort af
Omfang. Typisk for hans selvstændige Holdning er hans »Veiledning
til Bedømmelse af Opvækkelsen i vore Dage« (1853), medens
der i »Kirkelige Taler til Præster og Lægfolk« (1849) foreligger
Prøver paa hans positive, stærkt bibelsk betonede Forkyndelse. —
P.s ej'endommelige Præstehjem i Randers — i det ydre præget af
en mærkelig austeritas, men en frugtbar Grobund for de mange
begavede Børn — er oftere blevet skildret af hans Sønner, i fri, digterisk
Form af Henrik P. i »Lykke-Per«.
Axel Pontoppidan: Den yngre Slægt P., 1931, S. 61, 195—205. Morten
Pontoppidan: Minder og Oplevelser, 1922, S. 148—53. Samme i Præstehist.
Saml., I, 1933, S. 97—109. Henrik Pontoppidan: Drengeaar, 1933, især S.
77 ff. Kirkehist. Saml., 6. Rk., II, 1936—38, S. 619, 644 f., 653 f., 656 f., 674 f.
Bjørn Kornerup.
Pontoppidan, Erik Eriksen, 1616—78, Biskop, sproglig Forfatter.
F. 21. Jan. 1616 paa Bjergegaard, Sønder Broby Sogn, d. 12. Juni
1678 i Trondhjem, begr. sst. Forældre: Forvalter paa Brobyværk
Erik Knudsen (1568—1631) og Anne Lauridsdatter (1579—1670).
Gift 1653 med Karen Køler (gift 2° 1681 med Professor Jens Jensen
Bircherod, s. d.), D. af Provst, Mag. Valentin K. (1587—1649).
Ligesom fire Brødre blev E. P. sat til Bogen; han kom i Odense
Skole, derfra 1633 i Byens Gymnasium og 1635 til Universitetet.
Allerede i Gymnasiet havde han skrevet et latinsk Bryllupsdigt, og
hans Dygtighed baade i Teologien og Sprog vakte tidligt Opmærksomhed,
ikke mindst hos Professor Jesper Brochmand, i hvis Hus
han en Tid boede. Baade som Student og efter Attestats (1638)
var han Informator for unge Adelsmænd. 1641 rejste han med
Understøttelse af Kongen og Ellen Marsvin til Holland og Frankrig,
blev s. A. immatrikuleret i Franeker, kom tilbage 1643 og
tog Magistergraden. Et Tilbud om at blive Professor i Poesi afslog