Bind 18 - Rosekamp

v. Plessen, Christian Siegfried. 399
paabegyndte Forhandlinger i Holland. Vanskeligheder voldte det
gottorpske Spørgsmaal og Danmarks Vægring ved at anerkende
den hannoveranske Kurhat, men Hovedanstødsstenen var de store
Subsidier, det krævede for at opgive sin Handel paa Frankrig.
I den følgende Tid skærpedes Modsætningen til Gottorp og Sverige,
og v. P. fik det Hverv i Hamburg at rejse et stort Laan til en eventuel
Krig. Det mislykkedes, og v. P. fik da nu, efter i en lang Skrivelse,
som skildrede hans Finansstyrelses Fortrin og Situationens Vanskeligheder,
at have begæret sin Afsked, Bemyndigelse til at søge sluttet
en Alliancetraktat i Haag (April 1696). Efter en Del Vanskeligheder
kom den Dec. 1696 i Stand; Hovedsagen var, at Danmark
fik betydelige Subsidier for at opgive Handelen paa Frankrig og
Tilsagn om Sømagternes Støtte til af Kejseren at opnaa Elbtolden
eller en Pengeækvivalens. Denne Traktat er v. P.s diplomatiske
Hovedbedrift; da han n. A. sammen med v. Lente repræsenterede
Danmark paa Rijswijkfredskongressen, kunde han, især paa Grund
af fransk Modstand, kun udrette lidet, og Forhandlinger i Celle-
Hannover om Forbund og i Hamburg om et Laan slog ogsaa fejl.
For en Del skyldtes Uheldene, at han modarbejdedes af Jessen og
hans Gruppe i Kbh., som stadig holdt Forbindelsen med Ludvig
XIV. i Gang. Christian V.s Gunst bevarede han dog usvækket
til Kongens Død (Okt. 1699). Men derefter lykkedes det hans
Fjender at sætte ondt for ham hos den nye Konge, og Jan. 1700
tog han sin Afsked fra Kammerkollegiet.
Foreløbig beholdt han sit Sæde i Konseillet til 1703 og Raadstuekommissionen
(til 1701) og sin Stilling som Amtmand over
Møen (1698—1703) og Patron for det kgl. Ridderakademi (1692—
1703). 1701—03 var han Meddirektør for Navigationsskolen paa
Møen. Han sendtes ogsaa efter Krigserklæringen mod Sverige
— som han skal have udtalt sig imod — Juni 1700 til Haag for,
dog uden Held, at hindre, at den engelsk-hollandske Flaade forbandt
sig med den svenske; det tilskrives ham, at Traventhaifreden
blev saapas gunstig for Danmark. 1701 var han Medlem af
Kommissionen om Vornedskabets Ophævelse og afgav her et Særvotum,
hvori han anser en Mindskning af Bøndernes Skattebyrde
for mere paakrævet end en Ændring af deres Retsstilling. 1703
førte imidlertid hans Stilling som Prins Jørgens Repræsentant i
Danmark til en Konflikt med Frederik IV., som Aug. s. A. resulterede
i, at han helt udtraadte af dansk Statstjeneste. Fra 1704
tog han Bolig i Hamburg, væsentlig optaget af Prinsens Affærer,
men kunde dog ved flere Lejligheder (bl. a. 1706, 1718) efter Opfordring
fra den danske Regering anvende sine bona officia i Haag