Bind 18 - Rosekamp

Povlsen, Alfred. 561
lang Aarrække en Førers Stilling inden for Højskolebevægelsen. —
Efterladte Papirer i Rigsarkivet. — R. 1899. DM. 1922. — Mindesten
med Portrætmedaillon af Anne Marie Carl Nielsen ved Ryslinge
Højskole 1934. — Malerier af Elisa Povlsen, Arvid Aae
1911 og (paa Fr.borg) af L. Find 1923. Tegning af Julie Marstrand.
Litografi af I. W. Tegner 1892 efter Fotografi.
Erindringer i Ryslingebogen 1909, S. 3—28; 1922, S. 7—14, 72—79. Højskolebladet,
XXXIV, 1909, Sp. 833—38; XLI, 1916, Sp. 761—72; LIX,
ig34, S. 121—25. Dansk Ungdom 1932, S. 541—43. Hjem og Skole, XXVII,
1934, S. 61—64. Ryslingebogen 1934. Fyns Tidende og Sorø Amtstidende 22.
Febr. 1934. Berl. Tid. 26. Febr. s. A. Fyns Venstreblad 27. Febr. og 14.
Sept. s. A. Oscar Geismar: Skilderier, 1927, S. 87—91. p ^ jy0 aar£
Povlsen, Hans Peter Børresen, f. 1886, Forfatter. F. 1. Sept. 1886
i Grysted ved Nibe. Forældre: Lærer Jens Kristian P. (1846—1915)
og Bertha Mathilde Amanda Thimm (1851—1936). Gift 3. Maj
1910 i Nibe med Sophie Theodora Klitgaard, f. 10. Dec. 1887 i
Kølby, D. af Smedemester Thomas K. (1856—1913) og Frederikke
Caroline Christiane Hass (1848—1918).
I sine Knøseaar tjente P. som Hjorddreng. Skolegangen afsluttede
han med en Præliminæreksamen (1902). Han vilde have
været Musiker (Violin), men opgav det og gik i Fotograflære (Oslo,
senere Struer). 1907—12 levede han som Fotograf i Vinderup,
indtil han kom paa Silkeborg Seminarium. Paa kun to Aar
tog han Lærereksamen (1914) og blev 1915 Kommunelærer i Støvring
ved Ræbild, hvor han siden har boet. Paa Statens Lærerhøjskole
i Kbh. læste han 1919—20 Tysk og Litteraturhistorie. —
Som Forfatter debuterede han med Romanen »Sand« (1918), der
blev paabegyndt i Silkeborg, men først fuldført efter Tilbagekomsten
til Himmerland. Det er en psykologisk Roman og Hjemstavnsskildring,
hvis Idé ligger i Skildringen af Brydningen mellem den
dybt religiøse Steffen Bryde (Indremissionsmand) og Lærer Sand,
for hvem Samvittigheden er højeste Lov. Jakob Knudsen har
været hans store Læremester og tydelige Forbillede. Hans næste
Roman, »Lykkelige Barn« (1923) er affødt af Efterkrigstidens Dønninger.
Han satiriserer over »Verdens onde Orden« og profeterer
lyrisk om en ny bedre Verden, hvoraf han — ligesom Andersen
Nexø, hvem han har hyldet i to Digte — tror at se den første
Dagning i Rusland. Efter dette Udsving vendte han tilbage til
hjemlig sikker Grund med Romanen »Julie Pandum« (1926; tysk
Overs. 1928) og Digtsamlingen »I Himmerlands Dale« (1929; ny,
noget forøget Udgave 1936). I Romanen tegner han med let Haand
Dansk biografisk Leksikon. XVIII. April 1940. 36