Bind 18 - Rosekamp

426 Plum, N.
lige Produktion, men selvstændigt har han efterhaanden formaaet
at skabe Anerkendelse om sit Navn gennem en Række Skrifter, af
hvilke særlig Arbejderne over Hønsetuberkulosens Forhold over for
Pattedyrene samt Smitteforholdene ved Tuberkulose bør fremhæves.
Praktisk Betydning har de mange Arbejder over Tuberkulinprøven
og Undersøgelserne over Forholdet mellem Menneske- og Kvægtuberkulose
og særlig Smitte fra Menneske til Dyr. Nævnes bør
ogsaa Afhandlingen om Omdannelse af Tuberkelbaciller. Disse
Arbejder, der især er publiceret i »Maanedsskrift for Dyrlæger«,
»Skandinavisk veterinårtidskrift« og Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Aarsskrift, er for de flestes Vedkommende oversat til
Tysk og Engelsk. 1935 forsvarede P. Arbejderne »Gefliigeltuberkulose
bei Såugetieren« og »Modification of the virulence of tuberclebacilli«
for den nyoprettede veterinærvidenskabelige Doktorgrad
og blev den første danske Doctor medicinae veterinariae. Omtales
bør endelig P.s Arbejdsindsats som Redaktør af Det veterinære
Sundhedsraads Aarsberetning 1922—33, Medredaktør af »Skandinavisk
veterinårtidskrift« fra 1932, Medarbejder ved »Klinisk Ordbog«
(1937) og som Censor ved Vetcrinæreksamen fra 1932. —
Akvarel af Poul Jørgensen. ir: p--
Plum, Niels Munk, f. 1880, Teolog. F. 19. Febr. 1880 i Kbh.
Johs.). Broder til Forsøgsleder, Dr. med. N. P. (s. d.). Gift
19. April 1907 i Svendborg med Augusta Margrethe Thiele, f. 21.
Febr. 1885 i Nyborg, D. af Herredsfoged Just T. (1843—1916) og
Malwina Frederikke Raffenberg (1848—1913)-
P. var som den ældste af femten Søskende udgaaet fra et københavnsk
Borgerhjem, der var præget af gammeldags solid Gudsfrygt,
Kongetroskab og Fædrelandskærlighed. I Metropolitanskolen, hvorfra
P. blev Student 1897, blev, inden for en Kammeratkreds, hvis
ledende Mand var den senere Lægemissionær Chr. Frimodt Møller,
det religiøse Spørgsmaal levende for ham, hvad der førte ham til
at vælge det teologiske Studium. De nyere teologiske Strømninger
mødte ham især gennem J. C. Jacobsen og Edv. Lehmann; den
sidste følte han som »den store Vækker«, der lukkede op for en helt
ny Verden. Stor Betydning for ham fik i Studentertiden hans
Medlemsskab i Akademisk Skyttekorps; han fik her en soldatermæssig
Indstilling til Tilværelsen, som siden har præget ham. Efter
at være blevet teologisk Kandidat 1904 og efter at have aftjent sin
Værnepligt ved Livgarden foretog P. en Studierejse til tyske Universiteter
(Nov. 1905—Juni 1906); ved Mødet med »den modernepositive
Teologi« og det nyere Lutherstudium blev hans teologiske