Bind 18 - Rosekamp

48o Pontoppidan, Ludvig.
Dagspressen. — Kammerherre 1894. — R. 1884. DM. 1892.
K. 1 1931.
Axel Pontoppidan: Den yngre Slægt Pontoppidan, 1931, S. 233—43. Generalstaben
1808—1908, 1908. Rigsdagstid. 1898—99, Folketinget, Sp. 1975
og 1999. Kundgørelse for Hæren Nr. 7, 4. Febr. 1899. Berl. Tid. 21. Nov.
1938. Garderbladet 1. Dec. s. A. Militært Tidsskr. LXVIII, 1939, S. 1—4.
Rockstroh.
Pontoppidan, Morten Oxenbøll, 1851—1931, Præst, Højskolemand
og Forfatter. F. 3. Jan. 1851 i Ribe, d. 21. Sept. 1931 i
Haderslev, Urne paa Vestre Kgd. Broder til Henrik og Knud P.
(s. d.). Gift 5. Nov. 1875 i Kbh. (Vartov) med Julie Marstrand,
f. 5. Jan. 1855 i Kbh. (Garn.), d. 19. Marts 1937 paa Frbg., D.
af Maleren Professor Vilhelm M. (s. d.) og Hustru.
Fem Aar gammel kom P. fra Ribe til Fredericia, hvor hans
Drengesind blev fyldt med Treaarskrigens Minder; han, der, som
han sagde, blev »Fredericia-Dreng i den rette Tid«, havde sin lille
Haand med paa de Tove, hvormed Soldaterne slæbte Fodstykket
til »Landsoldaten« paa Plads. Livet igennem følte han sig som
Soldat, ikke som den, der skulde holde Fodslag med de mange,
men som den, der af Gud var sat paa den yderste Forpost. Han var
alle Dage en Kampens Mand; hans Sprog — ingen har skrevet
bedre Dansk end han — er mættet med Kampbilleder, laant fra
Davids Salmer eller fra Odysseen, med Klang af de Fædrelandssange,
hans Moder lærte ham, og af de Salmer, han hørte under
Grundtvigs Prædikestol i Vartov.
I Randers oplevede han 1864. Da han som Student fra samme
By kom til Kbh. 1868, meldte han sig straks ind i Akademisk
Skytteforening, og 1870 blev han der forberedt til som Korporal
at træde ind i Hæren, naar der blev Brug for ham. Efter sin
teologiske Embedseksamen 1873 aftjente han sin Værnepligt som
Fæstningsartillerist paa Prøvestenen; ved sine Oplevelser her samt
ved Læsning af Christoffer Bruuns »Folkelige Grundtanker« fik han,
Ætlingen af saa mange Akademikere, Hjælp til at komme »ud af
Studenterrammen« og til at faa Føling med hele Folket. Han var
forberedt ved Kirkegangen i Vartov, hvis Salmesang var for ham
som »at drikke Vin af Skaaler«, og ved at færdes i C. Hostrups
Kreds, hvor han erfarede, at Kristendom og Humanisme saa udmærket
kan forliges. I denne Kreds lærte han den Sangskat at
kende, som bar den danske Folkehøjskole frem, og denne Sang fik
ny Glød for ham, da han kom ind i den Marstrand'ske Kreds,
hvor han fandt sin Hustru og kom i Forbindelse med Forstanderen
for Vallekilde Højskole, Ernst Trier.