Bind 18 - Rosekamp

404 »• Plessen, Otto.
og med skarp Kritik over for de nationalliberale Førere og deres
ejderdanske Maal, som denne Kreds forudsaa vilde ødelægge Helstaten.
Det var v. P. en Glæde, at Christian IX. blev Konge, men
det pinte ham under den paafølgende Krise hverken personlig eller
gennem sine Brødres Indflydelse i Holsten saa lidt som ved sine
Forbindelser i Rusland at kunne yde Kongen, der for ham var det
faste Punkt i hans loyale Tilknytning til Danmark, virksom Støtte.
»Plessenerne kan vi ikke undvære«, skrev Dronning Louise til ham
i Jan. 1864, men under de indre nationalpolitiske Modsætninger i
Danmark omkring 1864 kom v. P. med ind under den almene
Uvillie over det nye Kongepars fortrolige Forhold til de tyskfarvede
helstatlige Kredse.
Under Krisen og Krigen kunde v. P. intet væsentligt udrette,
især fordi Rusland ved den polske Opstand var blevet knyttet endnu
nøjere til den preussiske Politik, og Gortchakov slet ikke lagde
Vægt paa den Fare, der vilde true Ruslands Indflydelse i Østersøen,
naar Kiel blev en tysk Krigshavn. Paa intet Tidspunkt var
der for v. P. og hans Brødre Mulighed for at realisere Christian IX.s
ofte over for dem udtalte Ønske om Dannelsen af en Regering,
der i Modsætning til Halls og senere Monrads med Udsigt til Held
kunde vende tilbage til en Helstatspolitik. Danske Meningsfæller som
Andræ, David og Bluhme holdt sig tilbage. Som et yderste Middel
til at redde Helstaten optog v. P. under Londonkonferencen Tanken
om en Personalunion mellem Hertugdømmerne og Kongeriget,
eventuelt med Deling af Slesvig f. Eks. ved Slien. Vistnok paa
eget Initiativ, men i ethvert Tilfælde med Billigelse af Gortchakov,
der, dog ikke med nærmere præciserede Ordrer, gav ham varm
Introduktion til den russiske Gesandt i Danmark, Baron Nicolay,
rej'ste v. P. 29. Maj' 1864 til Kbh. I Hamburg traf han sine Brødre
Carl og Hugo, med hvem han drøftede Mulighederne for en Personalunion.
De havde hidtil anset den for den eneste Udvej og
havde kort forinden meddelt Christian IX. dette. Nu sagde de
imidlertid, at der i Holsten foruden dem selv og et Par andre ikke
længere var nogen, der vilde lade sig nøje med denne Løsning;
man vilde helt bort fra Danmark. »Den Plessen'ske Episode«, der
begyndte ved v. P.s Ankomst til Kbh. 14. Juni, kunde under disse
Omstændigheder ikke føre til noget. Ministeriet Monrad afviste
Tanken om en Personalunion, og Baron Nicolay svarede paa Monrads
Spørgsmaal, om han havde Instruktioner med Hensyn til den
v. P.ske Sendelse, med en almindelig Udtalelse om, at han ikke
havde Ordre til at give noget Raad; Kejseren havde gjort alt,
hvad der afhang af ham for at opretholde det danske Monarki som