Bind 18 - Rosekamp

224
Petersen, Johanne.
før hun blev stærkt interesseret i Arbejdet og forstod, hvad Knudsen
havde sagt, at det var en Ære, han viste hende ved at bede om
hendes Hjælp. J. P. underviste alle de første Aar i mange Slags
Haandarbejder, som hun først selv maatte sætte sig ind i. Da
Knudsen døde 1886, stod hun som Arvtageren til hele Arbejdet.
Efter mange Flytninger købtes endelig Ejendommen Toldbodvej 34
og senere Naboejendommene, og J. P., der altid var fuld af Planer
for de vanføres Udvikling og Uddannelse, kunde nu endelig begynde
at realisere nogle af sine Ønsker. Bl. a. havde hun længe indset,
at et Hjem for vanføre vilde være til uvurderlig Gavn. Hidtil havde
der kun været Klinik og Undervisningsværksted. Virkeliggørelsen
af Hjemmet maa man regne for en af J. P.s største Fortjenester;
først derved blev Omsorgen for de vanføre effektiv. Paa Toldbodvej
blev der for Alvor Fart og Plan i Arbejdet, og 1908 var J. P.
Forstanderinde for følgende Afdelinger: Haandværksskole, Hjem,
Barneskole og Sanatorium. Klinikken plus Hospitalet havde deres
Overlæge og Klinikforstanderinde. Ingen glædede sig mere end
J. P. over Arbejdets Vækst, og ved hendes Død 1922 arbejdede
400 Funktionærer og Elever i Institutionen, deri ikke medregnet
Patienterne paa Klinikken. — J. P. var en stort anlagt Person,
tillige en udmærket Pædagog, som aldrig gjorde Forskel paa Eleverne.
Hun forstod at sætte Mod og Energi i dem; hun vidste,
det var den rette Drivkraft til at faa dem til at føle sig lykkelige
trods deres Mangler. Hun satte Maalet højt, saavel i Arbejdet for
de vanføre som af de vanføre. »Hold Fanen højt« var et Ord,
hun ofte anvendte. Til sit Lærerpersonale (hvoraf en Del var uddannede
vanføre) havde hun en ubetinget Tillid, og hun var et lysende
Eksempel paa at leve for en Sag. Pengemangel var et stadig mørkt
Punkt i hendes Liv. Hun ejede selv en lille Formue, men den gik
med i Arbejdet, og ingen ved til Bunds, hvor ofte hun var ved at
segne under den økonomiske Byrde, og hvilke Sjælekvaler hun
havde i den Anledning. Pengemangel var en Lidelse midt i hendes
Lykke. Ofte satte Bestyrelsen sig af økonomiske Grunde imod Udvidelser,
men J. P. fandt som Regel paa Udveje. Hun blev engang
træffende kaldt »Kvinden med det store Hjerte og den tomme
Kasse«. Under J. P.s Ledelse blev den danske Vanføre-Institution
et Forbillede for mange af Europas Lande, og Danmark er gaaet
i Spidsen for mange Nationer med Hensyn til rationel Vanførefilantropi.
Derfor er den danske Vanføre-Institution da ogsaa blevet
kaldt »Moderanstalten«. —F.M.G. 1897. —Bronzerelief af Anne
Marie Carl Nielsen 191 o i Muren paa Vanførehjemmet. Maleri af
C. V. Aagaard paa Hjemmet.