Bind 18 - Rosekamp

564
Povlsen, Karl.
Nazarethskirken i Ryslinge. — Maleri af Knud Petersen i Kirken.
Litografi af I. W. Tegner efter Fotografi.
Mindeblade om Karl Povlsen, 1918. Jørgen Nielsen: Karl Povlsen. Lidt om
hans præstevirksomhed, i Højskolebladet, XLIII, 1918, Sp. 897—902, 941 —
46. Ryslingebogen 1909 og 18. Johan Borup og A. Vedel i Højskolebladet,
XLIII, 1918, Sp. 605—10, 661—64. Berl. Tid. og Nationaltidende 16. Maj
s. A. Fyns Venstreblad (af O. Geismar) og Fyns Tidende (af A. J. Rud) s. D.
A.J.Rud.
Povlsen, Thorvald Valdemar, f. 1868, Præst og Politiker. F. 22.
Aug. 1868 i Skaade ved Aarhus. Forældre: Lærer Bent Kyttrup P.
(1833—1904) og Cathrine Elisabeth Gregersen (1827—1911). Gift
6. Juli 1898 i Bering med Jensine Jensen, f. 25. Marts 1876 i Horsens,
D. af Kusk paa Crome & Goldschmidts Fabrikker Jens Carl
J. (1844—1928) og Kirsten Jensen (1838—1915).
P. blev Student 1886 fra Aarhus, var Stenografassistent i Rigsdagen
1888—93 og blev cand. theol. 1894. Han var sig allerede da
bevidst som grundtvigsk, gik først til Højskolen og var Lærer ved
Dalbyneder Højskole 1894—95, derpaa 1895—98 Medforstander
for Elev Højskole. Derefter optog han Præstegerningen, var Sognepræst
i Elsted og Elev 1898—1906 og i Hvilsager og Lime 1906—16;
hans Overtagelse af Kirkeministeriet 1916 tvang ham til at tage
sin Afsked, men han har ofte siden prædiket og har navnlig talt
ved politiske Personligheders Begravelse. — P. var 1905 med til
at danne Det radikale Venstre, og han blev den, der mere end
nogen anden gav Partiet dets frisindede Præg i dansk Kirkepolitik,
i Pagt med de grundtvigske Frihedstanker. Som Folketingsmand,
valgt i Hornsletkredsen 1910 og siden genvalgt gennem 25 Aar,
havde han straks nogle Ordførerskaber i Børneloven og Biblioteksloven,
men tildrog sig først Opmærksomhed ved at foretrække den
frivillige Ungdomsskole for den tvungne, som den første radikale
Kultusminister, Keiser Nielsen, havde været Tilhænger af (se Folketingstidende
for 20. Maj 1912). Under Behandlingen af Skoletilsynsloven
(Jan. 1912) betonede han Religionsfriheden baade for
Lærere og Forældre, og ved Behandlingen af de Appel'ske Kirkelove
af s. A. traadte han energisk op mod Tendenserne til Indførelse
af en Kirkeforfatning, som navnlig med Holstein-Holsteinborg som
Fører næredes af Landstingets Højre. I nær Kontakt med de grundtvigske
Kredse (Mødet i Kbh. 24. Nov. 1911) gik P. energisk imod
saavel dette som imod Indførelse af Præsteløfte paa den apostolske
Trosbekendelse, og han havde en ikke ringe Del i, at Menighedsraadsloven
gennemførtes i en frisindet Skikkelse (se navnlig Folketingstidende
for 22. Marts 1912). Det var ud fra dette naturligt,