Bind 18 - Rosekamp

Pio, Elith. 361
karakteristiske Figurer, et Menneskevrag, der rasede galgenhumoristisk
over sin Elendighed. Hverken lyrisk Vellyd eller Patos er
P.s Omraade — derfor lykkedes hans Fremstilling af Titelrollen i
Rostands »Ørneungen« kun delvis —, men det logisk gennemtænkte,
det særprægede, bedske og ru, der peger frem mod Dr.
Relling i »Vildanden«. Hans kinesiske Olding i »Darduse« og
Ahasverus i »Genboerne« er typiske Eksempler paa hans fantasifulde
Maskeringsevne, en Arv fra Oldefaderen Carl Winsløw, med
hvem P. som Kunstner er mere beslægtet end med sin Fader. —
Maleri af Axel Bredsdorff 1939. — R. 1939.
Politiken 2. Juli 1937. Robert Neiiendam.
Pio, Frantz Emil, f. 1870, Nationaløkonom, Kommunalpolitiker.
F. 6. Jan. 1870 i Kbh. (Cit.). Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant,
kgl. Hofvinhandler Frantz Christopher Biilow P. (1827
—1905) og Olavia Frederikke Gammeltoft (1842—1920). Gift 17.
Maj 1905 i Seest med Martha Christiane Borch, f. 7. Marts 1880
i Kolding, D. af Købmand Erhard Andreas B. (1834— 1 9°3) °g
Frederikke Lund (1843—99)-
P. blev Student 1886 fra Borgerdydskolen paa Østerbro og cand.
jur. 1891. Hans Interesser droges imidlertid allerede da mod Nationaløkonomien.
1894 tog han statsvidenskabelig Eksamen og tiltraadte
straks derefter en Studierejse til Tyskland og Østrig. Her
fæstnede sig hos ham den Anskuelse, at den herskende liberale
Økonomi ikke vilde kunne klare Industristatens Problemer, og
samtidig med at han (1898—1904) gjorde Tjeneste som Assistent
i Justitsministeriet, udarbejdede han Afhandlingen »Den fri Konkurrences
Gennembrud i England«, i hvilken han tog den uhemmede
Liberalismes Skyggesider under Kritik, og som 1902 skaffede
ham den statsvidenskabelige Doktorgrad. 1908 nedsatte han sig
som Overretssagfører i Kbh. — Gennem Industriraadet, som han
siden dets Oprettelse har været Medlem af, samt gennem sin Tilknytning
til Grundejerorganisationerne har han ydet en betydelig
Indsats i erhvervspolitiske Spørgsmaal. 1933 traadte han ind som
Formand i Haandværkerbankens Bestyrelse, i hvilken Stilling han
har udført et omfattende og vellykket Saneringsarbejde. —1902—18
var han Sekretær i Kbh.s Borgerrepræsentation. 1925 valgtes han
paa den borgerlige Fællesliste som Medlem af Forsamlingen. Det
er atter her særlig samfundsøkonomiske og erhvervspolitiske Spørgsmaal,
han beskæftiger sig med. Nogen udpræget Partigænger er
han ikke, men hans sagligt velfunderede og klart opbyggede Indlæg
høres altid med Interesse. Han har fra sin første Fremtræden