Bind 18 - Rosekamp

292
Petrus Philomena de Dacia.
til Sacroboscos tørre Regneregler. Det er umuligt at afgøre, om
hans Formel for Summering af en Differensrække og om hans
Fremgangsmaade til Kubikrodsuddragning skyldes Kendskab til
henholdsvis Leonardo da Pisa og Aryabhata, eller om de skyldes
helt selvstændige Ideer. Ved et Kalenderværk med Paaskeberegning,
som har haft stor Udbredelse, indtager han en vigtig Plads
i Udformningen af Kirkens Kalendervæsen fra Beda frem til den
gregorianske Reform. Han har beregnet Tabeller for Maanens
Bevægelse. Han har ogsaa givet en Tabel over Planeternes Bevægelser
samt en Multiplikationstabel til Brug ved Regning i
Tredsindstalsystemet. Zinners Antagelse, at P. de D. har Forbindelse
med de i Roskilde 1274 anstillede Observationer af Solhøjder,
indført i den 1728 brændte Liber daticus, kan ikke bevises.
Men i hvert Fald staar P. de D. som Middelalderens eneste
nordiske Forløber for Tyge Brahe.
A. Krarup: Bullarium Danicum, 1932, S. 834. G. Enestrom: Anteckningar
om matematikern Petrus de Dacia och hans skrifter (Ofversigt af kgl. Vetensk.
Akad. forh. 1885, 3, S. 15 f.; 8, S. 65 f.; 1886, S. 57 f.). M. Curtze: Petri
Philomeni de Dacia in algorismum vulgarem Johannis de Sacrobosco commentarius,
1898. M. Cantor: Gesch. d. Mathematik, 1900, II, S. 90 f. Ellen
Jørgensen i Hist. Tidsskr., 8. Rk., III, 1910—12, S. 253 ff.; V, 1914—15, S. 346.
E. Zinner: Gesch. d. Sternkunde, 1931, S. 332, 336, 358. G. Rasch i Prominent
Danish Scientists, 1932, S. 12—15. E. Zinner i Nord. astr. Tidsskr., XIII,
1932, S. 136—146. Ellen Jørgensen i Nord. Tidskr. f. bok- och biblioteksvåsen,
XIX, 1933, S. 194 f. P. Lehmann: Skandinaviens Anteil an d. lat. Lit. u.
Wiss. des Mittelalters (SB. d. Bayerischen Ak. d. Wiss. Philos.-hist. Abt.
1936), S. 52 ff. E. Zinner i Archeion, 1936, S. 318—29.
Ellen Jørgensen og Poul Heegaard.
Petræus, Theodor, ca. 1630—72, Orientalist. F. ca. 1630 i Flensborg,
d. 1672 i Kbh. Fader: Borger i Flensborg Peter Dirksen.
Gift med en Hollænderinde.
Efter at have gennemgaaet sin Fødebys Latinskole rejste T. P.,
antagelig 1650, til Leiden for at studere orientalske Sprog. 1654
udgav han her, maaske endnu lidt umoden, sammen med J. G.
Nisselius forskellige Stykker af Biblen, Ruths Bog og nogle Apostelbreve,
paa Ætiopisk med latinsk Oversættelse. Efter at have taget
Magistergraden fik han af Frederik III. Understøttelse til en
længere Rejse til Orienten. De nærmere Enkeltheder ved Rejsen
kendes ikke. Antagelig har han tiltraadt den 1655; Febr. 1656
var han i Rom; for øvrigt skal han, ofte under Besværligheder
og Farer, have besøgt Grækenland, Syrien, Palæstina, særlig Jeru
salem, og Ægypten, hvor han tilbragte et Par Aar i Kairo, sysselsat
med Studiet af Arabisk, Ætiopisk, Koptisk, Persisk og Armenisk.