Bind 18 - Rosekamp

550
Poulsen, V. A.
Forestilling i de yngre Aar om sin Overlegenhed over alle sine
jævnaldrende kunde virke irriterende.
Carl Christensen: Den danske Botaniks Historie, 1924—26, I, S. 674—79;
II, S. 480-87, med Henvisninger til Biografier. ^ Christmsm
Poulsen, Valdemar, f. 1869, Fysiker, Opfinder. F. 23. Nov. 1869
i Kbh. (Trin.). Forældre: Assistent i Justitsministeriet, senere
Højesteretsassessor Jonas Nicolai Johannes P. (1836—1914, gift
2° 1878 med Marie Elisabeth Lemming, 1854—igi 1) og Rebekka
Magdalene Brandt (1848—73). Halvbroder til Knud P. (s. d.).
Gift i° 21. Sept. 1894 paa Frbg. med Frederikke Marie (Mary)
Rasmussen, f. 9. Okt. 1868 i Kbh. (Fødsst.), d. 24. Juli 1921 i
Gentofte, Adoptivd. af Sognepræst i Rø, senere i Nyker, Christian
Henrik Otto R. (1824—92) og Betty (Betzy) Marsilia Camilla
Struch (1829—1913). 2° 5. Okt. 1923 i Veggerløse med Asta Stoltz
Nielsen, f. 3. Nov. 1899 i Aagerup, Sømme Herred (gift 2° 1929
med fhv. Gaardejer Søren Christian Villadsen, f. 1887), D. af
Gaardejer Peder Christian Stoltz N. og Kirsten Kathrine Jensen.
Ægteskabet opløst.
Fra den tidligste Ungdom var P.s Interessekreds stærkt kunstnerisk
og naturvidenskabeligt bestemt, og han var selv et betydeligt
Tegnetalent. Skoletiden, der, som han selv siger, dengang ikke
havde meget med kunstneriske og naturvidenskabelige Skønhedsindtryk
at gøre, var ham nærmest en Lidelse og gav hans korrekte
og pligtopfyldende Fader Anledning til mange Bekymringer. Med
mindst Ubehag tænker P., siger han i nogle selvbiografiske Notitser,
tilbage paa Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvorfra han blev
Student 1889. Gennem hele Skoletiden havde han studeret Fysik
med Lidenskab og paa egen Haand anstillet mange fysiske Eksperimenter.
Han havde saaledes selv fremstillet en Atwoods Faldmaskine
og flere elektriske Apparater. Til de øvrige Fag blev der
ofte kun lidt Tid og Interesse tilovers og mærkeligt nok hørte
Matematikken til de Fag, P. ikke syntes laa for ham. Han blev
derfor sproglig Student og begyndte saa efter Faderens Ønske at
studere Medicin. 1890 blev han cand. phil. hos Professor Kroman.
Ved det medicinske Studium var det imidlertid kun Professor
Julius Thomsens Forelæsninger over Kemi, der fængslede; Resten
interesserede ikke P., og dette Studium maatte derfor atter opgives.
P. skulde saa prøve at blive Polytekniker og derfor tage polyteknisk
Adgangseksamen, da han var sproglig Student. Dette mislykkedes
imidlertid, og nu blev han sat i Lære paa en Maskinfabrik i Aarhus.
Der fortælles fra denne Tid om hans Videbegærlighed og Eksperi-