Bind 18 - Rosekamp

584
Preisler, J. M.
fornemmelse; i Gengivelsen af Draperi, Silke, Harnisk etc. er der
en hel Drevet'sk Elegance. Det er dog især ved det gensidigt
frugtbare Samarbejde med den gnistrende talentfulde C. G. Pilo,
at P. ydede sit bedste. P. bragte Bud direkte fra Kunstens Centrum
Paris, og Pilos artistiske Ubundethed inspirerede ham til en
fri grafisk Arbejdsmaade. Det drejer sig her om Portrætterne af
Dronning Louise (1747), Frederik V. (1748), Christian VII. som
Barn (1754), Dronning Juliane Marie (1757) og først og fremmest
om det charmerende Portræt af Skuespillerinden Jomfru Thielo
(fra ca. 1756). I disse Blade fjerner P. sig fra den mere traditionelle
Stofgengivelse og anvender en fri, lysfyldt Skravering,
hvor Raderingens ubundne Streg i samme Blad forener sig med
Gravstikkens sikre Rytme og ofte naalefine Arbejde til en let og
lysende Helhedstone. Der er en Nuancering, en Blødhed og en
Charme over disse Blade, som svarer til den ukonventionelle Portrætskildring.
Samtidig med disse indtagende Rokoko-Arbejder,
der hører hjemme blandt det bedste inden for dansk Grafik, udførte
P., utvivlsomt ved Hjælp af Elever, en Række Rutine-Arbejder,
som er af en tør og mørk, til Tider grov Karakter: forskellige Bestillingsportrætter,
Stik efter gamle Mestres Malerier i Samlingerne i
Dresden, Firenze og Kbh., et meget stort Stik (ca. 1762), pillent
og upersonligt, efter Heimbachs Maleri Arvehyldningen og endelig
i Tiden 1758—68 ti Portrætter til J. H. Schlegels Værk »Geschichte
der Konigevon Danemark« (I—II, 1769—77), et Arbejde, som var
paabegyndt af O. H. de Lode. Disse Kongeportrætter karakteriseredes
med Rette af Wille som middelmaadige. Derimod finder vi hans lyse
Tone og lette sikre Streg i nogle faa Bogvignetter, i de to Inoculations-Allegorier
(ca. 1762) og i det flotte, men urolige Blad udført
1752 efter Pierres Bacchanal. 1769 fuldendte P. Pragtbladet med
Salys Rytterstatue paa Amalienborg Plads, der er saa stort, at det
maatte graveres paa to Kobberplader. Det er overlegent sikkert i
sin Linieføring og af en Egalitet i Lysvirkning, som er af stor
Skønhed. Fra ca. 1767 er to lette Raderinger »La mauvaise rencontre«
og »L'heureuse rencontre« efter hans eget Udkast i fransk
Manér, og i 1770'erne møder vi betydelige Portrætter, ovalt indrammede
Brystbilleder, der ogsaa er udført efter hans egen Tegning,
f. Eks. J. A. Cramer (1774), B. Munter (1775), F. G. Resewitz
(1776). Paavirkningen fra J. G. Wille krydses utvivlsomt her
med Indtryk fra Cochin d. Yngres Kunst. Fra disse Aar bør ellers
fremhæves det lyse, smukke Stik af C. F. Gellert efter A. Graf samt
det kraftige, tunge Portræt af J. Wiedewelt (1772) efter P. Als'
Maleri, et Stik af en her hjemme ret enestaaende Monumentalitet.
Med disse Blade nærmer vi os i Slutningen af 1770'erne Nedgangs-