Bind 18 - Rosekamp

256 Petersen, Nis.
hurtigt blev oversat til mange Sprog. I England blev den, som
den første danske Bog, købt af Book Society og udsendt som
»Maanedens Bog« April 1933. »Sandalmagernes Gade« er trods
sin løse Komposition en af de store Romaner i moderne dansk
Litteratur. Den foregaar i det gamle Rom og er tænkt som første
Del af et fire Binds Værk, der skulde føre op til vor egen Tid.
Det er en psykologisk-satirisk Roman, skrevet af en Digter, der har
Humorens Naadegave. Den skildrer Marc Aurels Tid, giver et
Kulturbillede, hvis Ægthed er betinget af dybtgaaende Studier og
en enestaaende Indlevelsesevne; men den handler dog først og
fremmest om Nutidens Europa og dets Mennesker. P. finder en
Række Paralleller mellem vor Tid og Oldtidens Rom (det 2. Aarh.
før Kr.). Sit Syn paa Historien giver han Udtryk i følgende
Ord: »Moralen gaar op og ned i en Bølgelinje, men Menneskene
er lige ynkværdige og lige elskelige til alle Tider« (Interview). —
P.s næste Roman »Spildt Mælk« kom 1934, samtidig paa en halv
Snes Sprog. Den har det revolutionshærgede Irland i Begyndelsen
af 1920'erne til Skueplads. Her viser P. samme Evne til at gøre
sig fortrolig med et fremmed Milieu og samme Evne til at skabe
levende Mennesker som i »Sandalmagernes Gade«. Skildringen af
irsk Natur og irsk Mentalitet bærer Vidnesbyrd om, at Forfatteren
har gjort Studier paa Stedet. Romanen er en Fordømmelse af
Borgerkrigen, navnlig af de Valeras Politik. Bag Bogen, usentimental
af Titel (afledt af Ordsproget »Man skal ikke græde over
spildt Mælk«) og Indhold, ligger en Smerte over alt det Blod, alt
det Liv, der gaar til Spilde. »Et er helligt mere end noget andet er
helligt: Livet«. — 1936 udsendte P. »99 Bemærkninger«, en Samling
Aforismer, hvoraf mange beskæftiger sig med religiøse Problemer,
og 1937 »Engle blæser paa Trompet«, ni Noveller med Emner
hentet mangesteds fra. Bedst er »Miraklet i Koså« fra Færøerne.
P.s Digtning genspejler hans Personlighed. Baade i Digtene,
Romanerne og Novellerne møder man det stærke, stejle Sind, der
byder Livets Haardhed Trods, og det milde, følsomme Sind, der
aabner sig for de smaa Børns Smil. Hans Stil er maskulin og fyndig,
artistisk i Ordvalg og Sætningsbygning. Perioden er snart lang og
sindrigt opbygget, snart fortættet til en Aforisme. Det mest karakteristiske
for P.s Stil er maaske Billedsproget. Der er en Overdaadighed
af Metaforer og Sammenligninger, ofte meget bastante,
men som Regel af stor Kraft og Anskuelighed. Dristige Allegorier
og Besjælinger er ligeledes almindelige hos P. Det, der gør hans
Digtning saa rig, er imidlertid ikke det stilistisk-artistiske, men hans