Bind 18 - Rosekamp

Petersen, Carl. 179
Kunstindustrimuseet), betalte den sig ikke, og til Tider var han
yderst fattig. Hans Sorgløshed bidrog ogsaa dertil. Han vendte
for bestandig tilbage til Arkitekturen, da Kunstmæcenen Mads
Rasmussen i Faaborg 1912 overdrog ham at bygge et Museum for
fynske Malere i denne By (indviet 1915; Arkivrummets Møbler
sammen med Kaare Klint); fremhæves kan navnlig Planløsningen
paa den smalle Grund, Indgangspartiet og Gulvmosaikkerne. Som
et andet Hovedværk kan nævnes Ombygningen af Hjørneejendommen
Vingaardsstræde 21 for daværende Dansk Kunsthandel, til
Dels sammen med Kaare Klint, fremragende særlig ved sine Interiører,
tillige med Møbler af begge Arkitekter (omkr. 1917—19;
senere forandret). Som yderligere Eksempler paa P.s ikke meget
omfattende Produktion kan anføres: Villaerne Vestagervej 27 i
Hellerup (Taget senere forandret) og Strandgade 54 i Kerteminde
(begge fra 1913); de to interimistiske Udstillingspavilloner til Kunstnersammenslutningen
Grønningen (1915 og 1916); Beboelsesbygningen
over for Museet i Faaborg (1916); Ombygningen af Admiral
Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10, sammen med H. H. Koch
(1918—20); Højesteretssagfører Davids Malerisale, Kronprinsessegade
30 (omkr. 1919); Indgangspartierne til Anlægget foran Statens
Museum i Sølvgade (omkr. 1919); det med første Præmie belønnede,
men ikke udførte Konkurrenceforslag til K.F.U.M.s Bygning
i Odense (1920); den enkle, profilløse Underbygning til Kai
Nielsens Ymers Brønd i Faaborg (1913), Møbler, fine Rammeprofiler,
nydelige Smaatryk, Gravmæler m. m. Hans Arbejdstegninger,
særlig til dekorative Genstande, kan være af stor Skønhed (Prøver
i Akademiets Samling og Kunstindustrimuseets Bibliotek).
Selv om P. som Arkitekt næppe naaede fuld Udfoldelse, blev han
dog ikke overgaaet af nogen inden for dansk Nyklassicisme og stod
som en Slags Fører. Kampen mod Spiret og Faaborg Museet bragte
denne Retning til Magten her hjemme for en halv Snes Aar. Den
overvandt den »overdrevne Originalitets- og Personlighedsdyrkelse«
(A. Rafn) i Herholdts, Hans J. Holms og Nyrops romantiske Skole,
satte atter Smagen i Højsædet og skabte en egentlig Interiørkunst,
men tilbagetrængte tillige, saa længe den varede, en begyndende
saglig Enkelhed. Hos P. selv var den klassicistiske Form det ydre
Udtryksmiddel for en bevidst kunstnerisk Følelse; den blotte Efterligning
fordømte han. Præcis Accentuering og Inddeling samt en
sikker, sensitiv Følelse for Stof og Farve kendetegner baade hans
Arkitektur og Kunsthaandværk. Han har ogsaa skrevet æstetiske
Afhandlinger af Værdi. 1918 blev han Professor ved Arkitekturskolen.
Efter et Fald med Cykel Sommeren 1917 var han sine
ia*