Bind 18 - Rosekamp

io8 Pedersen, Kristjan.
anden Gaard i Sandby, som i lange Tider havde været i Hustruens
Slægts Eje. 1884 indvalgtes han i Sogneraadet, hvis Formand han
var 1895—98 og 1903—13. Han tog levende Del i Andelsbevægelsen
og var med til at stifte Holbæk Andelssvineslagteri, i hvis Ledelse
han sad 1888—97. Hans Sympati for Arbejdernes Frigørelse fik
Udtryk i, at han i flere Aar var Formand i Kundby Sogns Arbejderforening.
1889 valgtes han til Formand for Svinningekredsens
Venstreforening, og allerede n. A. kom han paa Tale som Folketingskandidat.
1895 opstilledes han, dels af Venstre, dels af Arbejderne,
som Forligsmodstander mod den moderate J. Cl. Nielsen
og valgtes med stort Flertal. P. gik straks ind i det nystiftede
Venstrereformparti, hvor han hørte til de Medlemmer, der stod
længst til venstre. Han regnede Hørup og Fogtmann for sine
politiske Læremestre, og 1905 sluttede han sig til Folketingets
Venstre og det nystiftede radikale Venstre. Han repræsenterede
Svinningekredsen til dens Nedlæggelse 1918, men opstilledes derefter
i Nykøbing S. og var Medlem af Folketinget til 1926 og, efter
at Ove Rode havde nedlagt sit Mandat, fra 30. Sept. 1927 til
sin Død en Maaneds Tid senere. P. havde et klart Blik for Jordspørgsmaalets
grundlæggende Betydning. Han var en overbevist
Tilhænger af Grundskyld uden dog at hylde Teorien om denne
som Enesteskat. Paa Rigsdagen blev han en af de første og ivrigste
Forkæmpere for Grundskyld og Grundværdistigningsskat, ligesom
han atter og atter rejste Krav om en gennemgribende Ændring af
Loven om Jord til Landarbejdere. I disse og lignende Spørgsmaal
var han flere Gange Ordfører for sit Parti. 1913 blev P. Landbrugsminister
i det andet Ministerium Zahle. Blandt de Love, han fik
gennemført, var Fiskerilovene 1916 og 1917 og Loven om Fæstes
Overgang til Selveje 1918—19. For at faa denne ført gennem
Landstinget maatte hans Forslag om en 10 pCt.s Afgift udgaa.
Derimod lykkedes det ham, efter at Forslaget om Ekspropriation
af Jord til mindre Ejendomme var opgivet, med Jordlovene
af 4. Okt. 1919 at faa gennemført en Reform, som blev et afgørende
Vendepunkt i dansk Husmandslovgivning. Ved disse Love overgik
Len og Stamhuse til Besiddernes fri Ejendom imod Afgivelse
af et nærmere fastsat Jordareal og en Afgift af Fideikommiskapitalen,
der indgik i et Jordfond. Lensjord og Præstegaardsjord udstykkes
til Husmandsbrug under en helt ny Form, der udelukker
Spekulation i Jordværdien, idet Statshusmanden overtager Jorden
i Brugseje mod at svare Renten af Grundværdien. Med denne Lov
har Grundskyldtanken sat sit hidtil stærkeste Præg paa dansk
Jordlovgivning, hvad der bl. a. skyldes P.s fasttømrede Indstilling