Bind 18 - Rosekamp

Petersen, Julius. 231
dende og placerede den medicinske Situation i Forhold til den
almindelige kulturelle. Imidlertid var hans Evne til at karakterisere
Enkeltpersoner med psykologisk Indtrængen ogsaa betydelig.
Arkivundersøgelser gav han sig kun i mindre Grad af med. Hans
Maal var at skrive for den praktiserende Læge saaledes, at overdreven
Skepsis eller Optimisme dæmpedes, og Forstaaelse af den
aktuelle Situation underbyggedes, overbevist som han var om, at
man kan lære af Historiens Vidnesbyrd. Derved vakte han Interesse
for Medicinens Historie i vide Kredse og fik 1889 den Lærestol i
Faget oprettet, som bestod til 1932. Hans Retorik var ikke stor,
men hans Forelæsninger var klart opbyggede; hans Tilhørerskare
var som Regel lille. Den lykkeligste og mest produktive Periode
i hans Liv var i Slutningen af 8o'erne og i 90'erne; hans sidste
Aar formørkedes ved personlige Sorger og Svagelighed. Trods stor
Anerkendelse forblev han meget beskeden. — R. 1898. DM. 1911.
— Tegninger og Skitser af Viggo Johansen, bl. a. 1898. Tegning
af Gerda Ploug Sarp 1911. Portrætteret paa Viggo Johansens
Maleri: Aftenselskab i mit Hjem 1899 (Kunstmuseet).
Univ. Progr. Nov. 1870, II, S. 75; Nov. 1912, S. 145—49. Kr. Arentzen: Fra
yngre og ældre Dage, 1886, S. 195. 111. Tid. 16. April 1899 og 7. Juni 1912.
Politiken 30. Dec. 1910 og 29. Maj 1912. Janus, XV, igio, S. 785 f.; XVII,
1912, S. 357 ff. Mitteil. zur Gesch. der Medizin, XI, s. A., S. 459 ff. Ugeskrift
for Læger, s. A., S. 859 ff. Harald Høffding: Erindringer, 1928, S. 25—-28.
Petersen, Julius Christian, 1865—1931, Kemiker. F. 26. Febr.
1865 i Odense, d. 16. Febr. 1931 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre:
Snedkermester Hans Christian Georg P. (1822—78) og Karen
Sophie Nielsen (1822—94). Gift 4. Okt. 1895 i Kbh. (Frue) med
Ida Astrup, f. 3. Jan. 1877 * Kbh. (Frue), D. af Forretningsfører,
Løjtnant Alexander Julius A. (1837—78) og Ida Marie Sophie
Amalie Bang (1845—1918).
P. blev Student 1884 fra Odense og cand. polyt. (Kemiker) 1889.
Umiddelbart efter Eksamen blev han Hjælpeassistent og 1892 Assistent
ved Polyteknisk Læreanstalts kemiske Laboratorium, hvilken
Stilling han beholdt, til han 1908 blev Professor i Kemi ved Universitetet
og Bestyrer af Læreanstaltens kemiske Laboratorium. I Assistenttiden
havde han, delvis paa Studierejser til Udlandet (1895
og 1900), sat sig ind i den her hjemme ikke dyrkede Disciplin
Elektrokemi, og hans elektrokemiske Arbejder skaffede ham 1897
Videnskabernes Selskabs Guldmedaille og 1899 Doktorgraden ved