Bind 18 - Rosekamp

372 Pio, William.
hyrde Rødtop i »Det store Kalkbrud«, Grosserer Hamann i »Magdalene«
eller som Gøgleren Friskfyr i »De smaa Landstrygere«,
hvor han ramte den franske Type paa Kornet. Ved sit uopslidelige
Humør og sin bestandige Lyst til at gaa paa blev P. en
af Hovedstadens populære Skuespillere; naaede han ikke at
blive færdig med en Opgave, støttede han sig til sin Rutine og sin
fantasifulde Maskeringsevne; i hans vældige Repertoire indtog de
forkomne Eksistenser en fremtrædende Plads, særlig hvis det pjaltede
eller slyngelagtige skulde vises i komisk Belysning. Ogsaa som
Instruktør og som Kender af Casinos Traditioner var P. en meget
nyttig Mand for sit Teater: Akademiker og Gøgler, forceret i sin
Levevis, men ogsaa flittig, intelligent og med Respekt for Arbejdet
og Forstand paa Skuespilkunst, i meget mindende om sin Ungdoms
Lærer Kristian Mantzius og ligesom han middelhøj og firskaaren,
tæt og bredskuldret. — Tegninger af Carsten Ravn og
Axel Thiess i Familieeje. Træsnit 1874 efter Fotografi.
Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne fra 1871, 1912, S. 53. Robert Neiiendam:
Folketeatrets Historie 1857—1908, 1919. Samme: »Casino«s Oprindelse og Historie
i Omrids, 1923. ni * \r •• J
9 ° Robert Neiiendam.
Piper, Ditlev Nicolas, se v. Løwencron.
Piper, Emil Georg, 1856—1928, Politiker. F. 13. Jan. 1856 i
Kbh. (Garn.), d. 18. Febr. 1928 i Lyngby, begr. paa Sorgenfri
Kgd. Forældre: Bagermester Gotlieb Ludvig Vilhelm P. (1821—76)
og Emilie Marie Juul (1823—56). Gift 13. Nov. 1878 i Taarbæk
med Caroline Bauer, f. 30. Juli 1850 i Hillerød, d. 27. Febr. 1929
i Lyngby, D. af Bagermester, senere Ejer af Borsholmgaard Carl
August B. (1819—1913) og Sophie Piper (1819—1903).
P. var 1866—71 Latinskoleelev, men fulgte derefter sin Lyst til
Landvæsenet. Efter at have besøgt Tune Landboskole arvede
han 1876 efter Faderen Holmegaard i Virum, og 1883 købte han
Hummeltofte ved Lyngby. 1886 valgtes han ind i Lyngby Sogneraad,
hvor han havde Sæde til 1913, fra 1892 som Formand.
1892—1922 var han Medlem af Kbh.s Amtsraad. Han skaffede
sig hurtigt Ry som en indsigtsfuld Kommunalmand, og han indlagde
sig i denne Egenskab store Fortjenester af sit Sogn. — 1898
valgtes han af Højre i Lyngbykredsen, faldt 1901, valgtes paa ny
1903, men faldt atter 1906. S. A. valgtes han ind i Landstinget,
hvor han derefter havde Sæde til sin Død. — I sine to Folketingsperioder
naaede P. ikke at gøre sig videre gældende. Det var her
særlig kommunale Spørgsmaal, han gav sig af med. Men i Lands-