Bind 18 - Rosekamp

438
Podebusk, Mourids.
gaard m. m. i Ribe; dertil kom Lerbæk i Vendsyssel og Købstadgaarde
i Kbh., Odense og Kolding. Godsejeren var mindst lige
saa brutal som Lensherren og hans Overgreb vanskeligere at hindre.
Værst gik det ud over de nordfynske Bønder og Borgerne i Ribe;
men i øvrigt afmærkede Processer overalt hans Vej. Ikke med
Urette foreholdt Frederik II. ham 1586, at han »ene mere end
nogen anden, ja moxen mere end alle andre vore Undersaatter
af Adel« ustandselig laa i Strid med Bønder og Borgere. —
Fremstillingen af M. P. paa Stikket af Frederik II.s Ligfærd er
ikke Portræt.
Danmarks Adels Aarbog, XXV, 1908, S. 368; XXXI, 1914, S. 472; XXXII,
1915, S. 610; XLIX, 1932, II, S. 194. Saml. t. Fyens Hist. og Top., VIII, 1881,
S. 156—65. J. Kinch: Ribe Bys Hist., II, 1884, S. 122—37. Kirkehist. Saml..
4. Rk., V. .897-99, S. 722-28, 764. Henry Bruun.
Podebusk, Predbjørn. ca. 1460—1541, til Vosborg, Rigsraad.
F. ca. 1460, d. 11. Dec. 1541 paa Estrup, begr. i Aarhus Domkirke.
Forældre: Claus P. (d. ca. 1475) og Jytte Evertsdatter Moltke.
Gift i° ca. 1486 med Vibeke Rosenkrantz, d. mellem 23. Aug. og
27. Dec. 1506, D. af Erik Ottesen R. (s. d.) og Hustru. 2° senest
1513 med Anne Gyldenstierne, d. 1545 paa Skjoldenæs (gift i° med
Oluf Stigsen Krognos, s. d.), D. af Mourits Nielsen G. (s. d.)
og Hustru.
P. P. var en af sin Tids rigeste Godsejere. Efter Faderen arvede
han Vosborg i Vestjylland og Kørup (Einsiedelsborg) paa Fyn.
Ved sit første Giftermaal fik han Bidstrup paa Randersegnen foruden
forskellige Pantelen, ved det andet Aagaard i Vendsyssel,
Bregentved paa Sjælland og Karsholm i Skaane. Han var dog
ikke alene heldig med sine Ægteskaber, men forstod ogsaa med
tidstypisk Hensynsløshed, som hans talrige Ejendomstrætter grelt
belyser, at værne og udvide det vundne. Særlig søgte han at udnytte
sin Afstamning i fjerde Led fra Niels Bugge; Hald fik han dog
ikke fravristet Viborgbisperne.
Godssamlervirksomheden synes at have været hans Hovedinteresse.
Først ret sent skabte han sig en politisk Position, der endda
aldrig rigtigt kom til at svare til hans Rigdom. Som Ridder deltog
han 1487 i Hyldingen af den senere Christian II. i Lund, 1494
var han Lensmand paa Skjoldenæs, og ca. 1498 fik han Riberhus,
som han beholdt gennem en lang Aarrække. Som Rigsraad nævnes
han første Gang i Dommen over Poul Laxmand 1502; i de følgende
Aar deltog han i forskellige Krigstog og Forhandlinger med Svenskerne.
Medfødt Selvraadighed i Forening med Vosborgtraditionen