Bind 18 - Rosekamp

Petersen. 163
Valdemar P. (1830—1913). — Om Familien Munch-P. se Slægtartiklen
Munch, Munck.
Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 779—88. Holger Petersen:
Min Slægtebog, 1918. — Anders Petersen: Stamtavle over min nærmeste
Slægt, 1911. — Axel Petersen: Stamtavle over Fr. Erasmi Petersens Efterkommere,
1884. Samme: Familien Petersen fra Aventoft, 1907. — Frederik Carl
Christian Linvald: Slægtebogen. Peter Nielsen Petersen og Hustru Anna
Petersen, f. Nielsen, samt deres Forfædre og Efterkommere, 1921 (maskinskr.).
— Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 788 ff. — Torkil
Baumgarten: Borgerlige Familier, 1910, S. 21 ff.: Familien Petersen fra
um rup. Albert Fabritius.
Petersen, Adolf Carl Vilhelm (ved Daaben Carl Wilhelm
Adolph), 1856—1912, Aktuar, Raadsformand. F. 14. Dec. 1856
i Kbh. (Ffelligg.), d. 5. Febr. 1912 paa Frbg., begr. sst. Forældre:
Cigarmager Tønnes Ferdinand P. (1828—91) og Johanne
Catharina Elisabeth Pedersen (1830—1916). Gift 20. Maj 1884 i
Kbh. (Cit.) med Thyra Maria Bindseil, f. 13. Jan. 1863 i Kbh.
(Johs.), d. 20. Dec. 1911 paa Frbg., D. af Musiklærer Johan
August B. (1826—84) og Louise Amalie Krause (1840—94).
P. blev cand. polyt. 1881 og fik straks derefter Ansættelse som
Medhjælper hos Beregneren i Statsanstalten for Livsforsikring, hvor
han 1882 blev Assistent og gjorde sig saa godt gældende, at han
1888 fik Udnævnelse til det betydningsfulde Embede som Anstaltens
Beregner. I denne Stilling forblev han — idet han dog
1900—01 var konstitueret som Direktør —, til han 1904 modtog
Udnævnelse som den første Formand for det ved Livsforsikringsloven
af 29. Marts 1904 oprettede Forsikringsraad. Han havde da
ved Siden af sin Embedsvirksomhed i Statsanstalten i nogle Aar
bestridt Hvervene som Beregner i Nordisk Gjenforsikrings Selskab
(fra 1898) og som teknisk Konsulent for Borgervennen af 1788
(fra 1900), men begge disse Hverv frasagde han sig ved sin Udnævnelse
til Raadsformand. Denne Udnævnelse hilstes i øvrigt
med stor Tilfredshed i alle interesserede Kredse og faldt saa meget
mere naturlig, som P. havde været Medlem af den 1900 nedsatte
skandinaviske Livsforsikringskommission, ligesom han havde Sæde
i Invaliditetskommissionen af 1903. — Til fyldestgørende Bestridelse
af det inden for dansk Forsikringsvirksomhed helt nye Embede
som Raadsformand besad P. de allerbedste Forudsætninger i sin
store tekniske Dygtighed, sin personlige Elskværdighed og sin Evne
til uden større Gnidninger at samarbejde med Forsikringsselskaberne,
som ikke alle var lige begejstrede for at komme under Forsikringsraadets
Tilsyn, og hans grundlæggende Arbejde som Raads-
11*