Bind 18 - Rosekamp

Pontanus, Johannes Isacius. 449
Gift 19. Maj 1606 i Harderwijk med Anneken van den Heede
(el. Heerde), D. af Philips v. d. H. og Tanneken Zuerius.
Hans Isaksen begyndte sin Skolegang i Helsingør, fuldendte den
i Amsterdam og studerede i Franeker og i Leiden, hvor han Sept.
1592 indskrev sig som »Joannes Hellespontius Danus«. »Hellespontius«
skulde sige, at han kom fra det danske Hellespont, det snævre
Farvand mellem Helsingør og Helsingborg, der mindede om Strædet
mellem Sestos og Abydos (jfr. Rerum. Dan. Hist., S. 726);
heraf formede han sit latinske Navn P. Ungdomsaarene tilbragte
J. P. paa Studierejser rundt om i Europa, men ind imellem kom
han til Danmark, hvor Faderen havde meget gode Forbindelser.
Et Par Aar var han Amanuensis hos Tyge Brahe paa Hven, senere
en Tid hos Arild Huitfeldt, og 1599—1600 fulgte han som Hovmester
tre unge danske Adelsmænd til Udlandet. Under Rejsen
stiftede han Bekendtskab med Christen Friis til Kragerup og Otte
Brahe til Elved. I det hele fandt han stadig sammen med Folk,
der var interesserede i Danmarks Historie — ved Siden af de
adelige Herrer skal nævnes J. J. Venusin. Men der syntes foreløbig
ikke at være Brug for J. P. i Danmark, og 1604 fæstede han Bo i sit
andet Fædreland og blev Professor ved Gymnasiet i Harderwijk.
Her syslede han med filologiske og historiske Arbejder, blandt hvilke
der er Grund til at fremhæve et Par Skrifter fra i6i4og 1616, der
omhandler de germanske Folkestammer ved Overgangen fra Oldtid
til Middelalder, thi de har utvivlsomt været medvirkende til,
at den danske Regering med Christen Friis som bevægende Kraft
overdrog ham at udarbejde Rigets Historie paa Latin, den nationale
Opgave, man i to Menneskealdre havde søgt at faa fuldført.
28. Marts 1618 blev J. P. udnævnt til kgl. Historiograf, men
Arbejdet skred kun langsomt frem, og først 1631 udkom Bd. I af
»Rerum Danicarum Historia«, der naar til 1448. Diskussionen om
Cimbrers og Teutoners, Goters og Vandalers Vandringer og
andre af Tidens Yndlingsemner er meget vidtløftig. Hvad der i
egentlig Forstand vedrører Danmarks Historie gives hovedsagelig
efter Saxo og fra 12. Aarh.s Slutning efter Huitfeldt — alt i den
humanistiske Historieskrivnings statelige Form. Bd. II, der fremstiller
de fire første oldenburgske Kongers Historie, blev først trykt
hundrede Aar efter J. P.s Død (E. J. v. Westphalen: Monumenta
inedita rerum Germanicarum, II, 1740, S. 714—1229). For Udlandet
blev J. P.s Arbejde ligesom Meursius' jævnaldrende Værk
for lange Tider Kilden til Kundskab om Danmarks Historie.
— Maleri af Isaac Isaacsz ca. 1630, stukket af J. V. Velde
1630.
Dansk biografisk Leksikon. XVIII. April 1940. 29