Bind 18 - Rosekamp

Pedersen, Christiern. 81
færdig med en Oversættelse efter Luther af Bibelen i dens Helhed;
efter at være gennemset af en kgl. Kommission med Peder Palladius
i Spidsen udkom Arbejdet 1550 som Kong Christian III.s Bibel.
De sidste ti Aar af sit Liv tilbragte han hos en Slægtning, der var
Præst i Helsinge. En Tingbog fra Malmø oplyser om Grunden
til Landopholdet: »Mester Christiern havde ikke været ved sin rette
Sind og Forstand fra den Tid, han fik sin Sygdom i København,
og til den Tid, han der affor, og havde end samme Syge, den Tid
han kom til Helsinge«. Naadsensbrød var det dog ikke, han nød
paa sine gamle Dage; han havde baade Ejendele og rede Penge
at raade over. Ej heller var han hele Tiden saa svagelig, at han
ikke gentagne Gange kunde tage til Helsingør i Anledning af Retstrætter,
som fortsattes efter hans Død mellem dem, der mente at
have Krav paa Arven. I Boet fandtes af litterære Efterladenskaber
Oversættelser af Joh. Spangenbergs Postil og af Æsops Fabler;
Æsop udkom 1556, medens Postillen, der ikke blev trykt, er gaaet
tabt. Saxooversættelsen med Tillæg og Fortsættelse forlangte Herluf
Trolle i Kongens Navn udleveret »Riget til Bedste«; Haandskriftet
indlemmedes senere i Universitetsbiblioteket og gik til Grunde ved
Branden 1728.
C. P. hører ikke til dem, der ængsteligt viger tilbage, hvor det
gælder at sætte Livet ind for en Sag; med Pen i Haand var han
nærmest en Fredens Mand. Skønt han godt kan blive varm og
sige sin Mening i uforbeholdne Ord, findes blandt alle hans Arbejder
ikke et eneste Stridsskrift. Meget original som Forfatter er
han vel ikke, mest Oversætter eller rettere Bearbejder; ej heller
er det hans Fortjeneste, at han var den første, der gjorde Brug
af Modersmaalet i boglig Syssel, til Hædersnavnet »den danske
Litteraturs Fader«, som en senere Eftertid gav ham, har han ingen
Ret. Men den Ære vil aldrig kunne fratages ham, at en Fremstilling
saa jævn og ædruelig, saa klar og let fattelig som den, der
findes i hans Skrifter, var ikke før set i dansk Prosa.
Danske Skrifter ved C. J. Brandt og R. Th. Fenger, I—V,
1850—56. Facsimileudgave af Lægebogen 1933 med Indledning
ved P. Hauberg. — Mindetavle efter Tegning af Martin Borch
1895 i Helsinge Kirke, Vaabenhusets Ydermur.
C. J. Brandt: Om Lunde-Kanniken Christiern Pedersen og hans Skrifter,
1882. — Gustav Storm i Arkiv f. nord. Filol., II, 1885, S. 319—38. J. Paludan
i Nord. Tidsskr. f. Filol., Ny Rk., X, 1890—92, S. 83—88. Laur. Nielsen i
Nord. tidskr. f. bok- och biblioteksvæsen, V, 1918, S. 45—60. P. Hauberg i
Tidsskr. f. hist. Botanik, I, 1919, S. 104—22. T. O. Achelis i Nord. Tidsskr.
f. Filol., 4. Rk., X, 1922, S. 1—14. Ellen Jørgensen: Historieforskning og
Dansk biografisk Leksikon. XVIII. Kebr. 1940. 6