Bind 18 - Rosekamp

614 Prytz, Emmanuel.
senere blev Medlem — udarbejdede han 1882 »Haandskydevaaben
i Fortid og Nutid«, 1893 »Vort Lands Opmaaling«. 1910—13
var han Formand i Bestyrelsen for Foreningen af 17. Jan. 1908,
og han var Medarbejder ved 1. Udg. af Salmonsens Konversationsleksikon.
— Han var en mangesidig interesseret, kundskabsrig,
karakterfast Personlighed, en trofast og uegennyttig Fædrelandsven,
i sin Fremtræden som Officer og Videnskabsmand ligetil og særdeles
vindende. Krænket over Forbigaaelse ved Avancement til
Generalmajor søgte og fik han 1906 Afsked før den almindelige
Aldersgrænse. — R. 1887. DM. 1894. K. 2 1904. — Maleri af
Caja Prytz 1906. Blyantstegning af samme 1914.
Generalstaben 1808—1908, 1908. Nationaltidende 26. April 1916. Berl.
Prytz, Holger, 1848—1930, Officer, Matematiker. F. 9. April
1848 i Aarup, Torslev Sogn, Øster Han Herred, d. 25. Marts 1930
paa Frbg., Urne paa Søndermark Kgd. Broder til C. V. og
Emmanuel P. (s. d.). Gift 17. Nov. 1876 i Næstved med Antonia
Betzy Philiberta Briand de Crévecoeur, f. 15. Juni 1848 paa Ydernæsgaard,
d. 5. Aug. 1938 paa Frbg., D. af Forpagter Gebhard
B. de C. (1804—54) og Marie Elisabeth Dahr (1809—1907).
P. blev Student 1866 fra Aalborg, 1868 Sekondløjtnant i Artilleriet,
gennemgik 1868—72 Officerskolen, blev 1870 Premierløjtnant
ved 4. Dragonregiment, var 1874—78 forsat til Generalstaben,
blev 1880 Ritmester ved Dragonerne, 1885 Stabschef hos Generalinspektøren
for Rytteriet, 1890 Souschef ved 2. Generalkommando,
1896 Oberstløjtnant ved 5. Dragonregiment. P. var en human og
elskværdig Chef. Hans store Begavelse, fine Dannelse og noble
Personlighed aftvang almindelig Agtelse. Men da han mere var
en stuelærd og et Kontormenneske end en djærv Rytter, kom han
i ringe Kontakt med Mandskabet. Han kom i Strid med Underofficerstanden,
var nogen Tid til Raadighed for Generalinspektøren
for Rytteriet, men tog 1902 sin Afsked. 1890 blev han Formand i
Frbg. Fattigkommission. — Som Officer deltog P. i Diskussionen
om Forsvarsordningen. Ved Siden af sin militære Virksomhed
fik han Tid til at udnytte sine matematiske Evner. Et »Stangplanimeter«,
han har konstrueret til grafisk Arealudmaaling, kan
vel ikke yde, hvad mere komplicerede Apparater er i Stand til,
men det er i sin Enkelhed en genial Opfindelse. P. har skrevet
om Matematikkens Anvendelse paa Skovtaksationer, paa Ingeniør-