Bind 18 - Rosekamp

354 Pingel, Claudius.
lotterikollektion. Efter Art. 5's Ophævelse udgav han »Pragfredens
Art. V« og »Traktaten af 11. Okt. 1878«, og under Forfatningskampen
skrev han en Række Pjecer til Forsvar for Provisorierne.
— Efterladte Papirer i Rigsarkivet.
P. H. J. Petersen: Stamtavle med biografiske Optegnelser over Slægten Pingel
(Ms. i Kgl. Bibliotek), I93., S. 26. ff R Hiort-Lorenzen (Hans Lund*).
Pingel, Johan Victorinus, 1834— I 9 I 9> Filolog, Geolog, Politiker.
F. 25. Febr. 1834 i Kbh. (Fødsst.), d. 18. Maj 1919 sst., Urne paa
Ass. Kgd. Forældre: Assistent, senere Overinspektør ved Naturhistorisk
Museum Chr. P. (s. d.) og Hustru. Ugift.
P. blev Student 1850 fra v. Westens Institut. Han studerede
Filologi under J. N. Madvig, men droges allerede tidligt mod
Faderens Fag Geologi. 1858 tog han filologisk Embedseksamen og
disputerede 1864 for Doktorgraden med en mytologisk Afhandling,
»De gigantibus fabularum græcarum disputatio«, men var allerede
da stærkt optaget ogsaa af geologiske Studier, som han bl. a. drev
paa Rejser 1858 i Norge, 1862, 63 og 65 i Sydsjælland, den schwabiske
Jura og Alperne i Schweiz og Tyrol. 1854—64 var han Lærer
ved v. Westens Institut, 1865—69 deltog han i Bestyrelsen af
Strandmøllen, der ejedes af hans Morbroder, underviste derefter
paa ny ved sin gamle Skole og konstitueredes 1871 som Adjunkt
ved Metropolitanskolen, hvor han 1882 blev Overlærer. P., der
havde en rig Slægtarv fra Oldefaderen Michael Rosing og Morfaderen
J. C. Drewsen, var højt begavet baade som Menneske og
Pædagog. Han var en Blanding af skarp Forstand og glødende
Entusiasme, han var greben af Udviklingslæren og Revolutionens
Frihedsideer, og han ejede en sjælden Evne til at vinde Mennesker.
Hans Undervisning blev derfor uforglemmelig for mange af hans
Elever, der siden bragte det vidt. Alt Terperi var ham fremmed;
han stillede sig paa lige Fod med Børnene og øste af vidtstrakte
Kundskaber i en alment dannende Paavirkning. Hans videnskabelige
Produktion blev ikke stor (1874 en kritisk Afhandling om
Herodot), men han stræbte i al sin Gerning at tage et første Haands
Standpunkt til Tingene. Sidst i 70'erne tog han Del i Diskussionen
om den lærde Skole, var imod den Madvig'ske Tvedeling og vilde
udbrede Latinen paa Græskens Bekostning, vendte sig dog senere
skarpt mod begge de gamle Sprog. Med sin levende Interesse for
Mennesker og Ideer og sine oratoriske Evner maatte han komme
ind i Politik. Fra Ungdommen var han imod de Nationalliberale
og Ejderpolitikken. 1879—8° deltog han i den saakaldte litterære
Nytaarsfejde mod Ploug og blev en af det litterære Venstres Mænd.