Bind 18 - Rosekamp

Pedersen, Holger. 89
skabs hist.-filol. Meddelelser, XI, 1925), »Zur Frage nach der
Urverwandtschaft des Indoeuropåischen mit dem Ugrofinnischen«
(Mémoires de la Société Finno-Ougrienne, LXVII, 1934). Men
han har i lige saa høj Grad haft Opmærksomheden henvendt paa de
enkelte Grene af de indoeuropæiske Sprog. Hans grundlæggende
Studier over Albanesisk er allerede omtalt. Til Afhandlingen om
s-Lydens Udvikling i Slavisk slutter sig senere en stor Afhandling
»Die nasalpråsentia und der slavische akzent« (Zs. f. vergl. Sprachf.,
XXXVIII, 1905) og den fine Fremstilling af »Den bohmiske Udtale«
(Nord. Tidsskr. f. Filol., 3. Rk., XI, 1902—03). Her maa
ogsaa nævnes hans »Russisk grammatik« (1916), der kan betegnes
som den bedste af alle russiske Grammatikker, og den i Tilknytning
dertil udarbejdede fortræffelige »Russisk læsebog« (s. A.).
Det med Slavisk nærbeslægtede litauiske Sprog har han behandlet
i flere Afhandlinger, især i »Etudes lituaniennes« (Vid. Selskabs
Hist.-filol. Medd., XIX, 1933). Den latinske Sproghistorie har
han beriget med Arbejder som »Les formes sigmatiques du verbe
latin« (sst. Hist.-filol. Medd., III, 1921) og »La cinquiéme
déclinaison latine« (sst., XI, 1926). Armenisk er behandlet i »Les
pronoms démonstratifs de l'ancien arménien« (Vid. Selskabs
Skrifter, 1905), »Zur armenischen sprachgeschichte« (Zs. f. vergl.
Sprachf, XXXVIII, 1905), »Armenisch und die nachbarsprachen«
(sst., XXXIX, 1906), og flere mindre Afhandlinger, hvoriblandt
en forfattet af ham selv paa Armenisk. Den germanske
Filologi skylder ham Afhandlingen om »Runernes oprindelse« (Aarbøger
f. nord. Oldkyndighed, 3. Rk., XIII, 1923) og Forklaringen
af det oldengelske Ord for Kvinde »fæmne« (Festskr. til Otto Jespersen,
1930). De keltiske Sprogs Historie har han givet en udførlig
Fremstilling af i den monumentale »Vergleichende Grammatik
der keltischen Sprachen« (1909—13, to Bind), der vel maa
betragtes som hans Hovedværk. En forkortet Udgave, i Samarbejde
med H. Lewis, er »A Concise Comparative Celtic Grammar« (1937).
Doktorafhandlingen »Aspirationen i Irsk« er fortsat i en længere
Afhandling i »Zs. f. vergl. Sprachf«, XXXV, 1899, og en Række
andre keltiske Emner findes behandlet i forskellige mindre Afhandlinger
og Artikler. Stor Interesse har han ogsaa vist for Oldsprogene
i Lilleasien og paa mange Punkter bidraget til Løsningen
af de Problemer, som disse Sprog frembyder, saaledes i Afhandlingerne
»Fra vor Sprogæts Grænseegne« (Nord. Tidsskr. f. Filol.,
3. Rk., XII, 1903—04, om Sproget i de saakaldte Arzawa-Breve),
»Lykisk« (sst., 3. Rk., VII, 1898—99), »Mere om Lykisk« (sst., 3.
Rk., VIII, 1899—1900), »Zu den lykischen inschriften« (Zs. f. vergl.