Bind 18 - Rosekamp

554
Poulsen, Valdemar.
amerikanske Marine bestemte sig for P.-Systemet og lod det amerikanske
P.-Selskab, The Federal Telegraph Company, bygge en
Række Storstationer, som fungerede til fuld Tilfredshed. Disse Stationer,
f. Eks. Darien ved Panama, San Diego i Kalifornien og
Cavite paa Filippinerne havde Generatorer paa 200 kW, en Størrelse,
som ogsaa det engelske Selskab var gaaet over til at anvende
mellem Irland og Canada og som netop nu var færdig ved Verdenskrigens
Udbrud. Da Krigen brød ud, overtoges Stationerne af de
engelske Militærautoriteter, som tillige i vid Udstrækning anvendte
P.-Sendere i Marinens Skibe og i Kyststationer. Under Dardanellerekspeditionen
var det engelske Marineministerium og Flaaden
i stadig Forbindelse gennem en 100 kW P.-Station paa Horsea-
Island i den engelske Kanal og en 12 kW P.-Sender om Bord i
Slagskibet »Queen Elisabeth«, der laa ved Dardanellerne. I Frankrig
byggedes P.-Sendere i Eiffeltaarnet, i Lyon, Nantes og fl. a.
Steder. Den største P.-Station i Frankrig byggedes 1918 af Amerikanerne
til Sikring af deres Hærs Forbindelse med Hjemlandet.
Den opførtes i Nærheden af Bordeaux og døbtes Lafayette. Generatoren
var paa 1000 kW, og Antennenettet, der strækker sig over
en Grundflade paa 4,8 km 2 , bæres af otte Staaltaarne paa 250 m's
Højde. Stationen, der først fuldførtes efter Verdenskrigens Ophør,
overdroges 1920 til Frankrig og har en Tid været anvendt til kommerciel
Forbindelse med Amerika og franske Kolonier. Ogsaa i
Italien byggedes P.-Stationer. En Kæmpestation til Forbindelse
mellem Moderlandet og Kolonierne fuldførtes 1919 af den hollandske
Regering i Malabar paa Java. Generatoren er her paa 3600
kW og er den største P.-Generator, der er fremstillet; den er konstrueret
af den hollandske Ingeniør Dr. C. J. de Groot, der var i
Kbh. 1925. I Aarene efter Verdenskrigen kom Elektronrørsenderne
med deres store tekniske Fordele mere og mere i Forgrunden, og
P.-Generatoren tabte tilsvarende Terræn, men dens vældige Betydning
som førende Led i en ny Udvikling anerkendes stadig fra alle
Sider. P. er verdenskendt, og hans store Indsats er hædret paa
mange Maader fra Ind- og Udland. 1907 fik han Videnskabernes
Selskabs Guldmedaille, 1909 blev han Dr. phil. h. c. ved Leipzigs
Universitet, 1914 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab og
1929 Dr. techn. h. c. ved Polyteknisk Læreanstalt. 1935 blev han
Medlem af Ingeniørvetenskapsakademien i Stockholm, 1937 Medlem
af det s. A. stiftede Akademi for de tekniske Videnskaber.
Ved 70 Aars Dagen 1939 stiftede dette Akademi en efter ham opkaldt
Guldmedaille, der uddeles hvert Aar efter Indstilling af sagkyndige
Institutioner i en Række Lande. P.s Hverv staar alle i